Der er noget med damer og håndtasker - noget som alle damer, men kun få mænd forstår.

Selv når de skal spille en jazzkoncert, kommer de ind på scenen med håndtaskerne over skulderen og sætter dem fint ved siden af instrumenter, mikrofoner og forstærkere. Men når man nu kalder sig for Sophisticated Ladies, må man jo også gerne udvise stil, og det gjorde trioen også, da den med i koncertrækken »Jazz i Flensborghus«.

Sophisticated Ladies har i 22 år befundet sig på den danske jazzscene, og så må man jo sige, at damerne er begyndt i en ung alder. Måske holder de sig bare godt. Eller måske er det begge dele.

Udgangspunktet for trioen er det klassiske klavertrio-format med Marie Louise Schmidt på klaver, Benita Haastrup på trommer og Helle Marstrand på bas. Ofte støder Christina Dahl til på saxofon, og i Flensborghus blev koncerten krydret med en erfaren herre: Buster Cooper, basunist årgang 1929, og en musiker, der har haft legekammerater, som nok kan imponere: Benny Goodmann, Duke Ellington, Ella Fitzgerald, Lionel Hampton... Sophisticated Ladies, som trommeslageren Benita Haastrup lige fik skudt ind, da Buster Cooper præsenterede hele perlerækken for publikum.

I 2007 udsendte Sophisticated Ladies et album med lutter Duke Ellington-musik. Det manglede bare, klunne man næsten sige, nu det er en af hertugens jazzstandarder, damerne har taget navn fra (Duke Ellington skrev dog “Sophisticated Lady” sammen med Irving Mills skal det for en god ordens skyld siges).

Masser af Duke Ellington
Koncerten i Flensborghus bød også primært på fortolkninger af arrangementer af Duke Ellingtons standarder - andet sæt var helt rent helliget jazzmusikeren med de fine manerer og den sofistikerede fremtoning. På forreste række sad en ældre dame, der sagde »Oh, hallelujah« og »neeej«, hver gang der blev præsenteret et stykke musik fra hendes unge dage. Det virkede til at være hendes juleaften - og sikkert også andre, der blot gav udtryk for det på en mere diskret facon.

Samspillet mellem de fire damer og den amerikanske veteran var eminent, og kompositionerne fint afstemte. Det var en forrygende energi gennem hele koncerten.

Henkastet spilleglæde
At se den måde, Benita Haastrup håndterer trommer og percussion på, det giver bare en spontan glæde. Benita Haastrups irregulære og dejligt henkastede akkompagnement ledte med det samme publikum på sporet: Sophisticated Ladies er synlig spilleglæde og jazz med glimt i øjet.

Man skal nok vare sig for at sige, at der fandtes en særlig kvindelig tone i koncerten, men dog fastslå, at Marie Louise Schmidt har en særlig sanselig håndtering af klaveret.

Sammenspillet var luftigt og uforceret, musikken åndede frit, og stykkerne havde en god portion umiddelbar charme: ”Going Up”, ”Don’t get Around Much More”, ”C Jam Blues” og ”Take The A-Train”... med høje hæle og så helt uden kvindekvoter.