Han er søn af en damefrisør og en mælkemand og er uddannet skolelærer. Han har taget noget med sig fra sit ophav og sin fortid. Håret vokser fortsat frodigt, manden lever sundt, og så fortæller han gerne sin omverden om alt det rigtige, vi skal gøre: Redde regnskoven, hjælpe de truede dyr og overholde menneskerettighederne.

Sting holder sig godt. 65 år er han. Veltrænet med store armmuskler. Ja, han havde sin 41-årige søn, Joseph, med på scenen i Mølleparken i Sønderborg, og på afstand var det svært at se, hvem der var far og søn - aldersforskellen til trods.

Kunne Sting stadig imponere publikum med sange fra gamle dage - eller tilhører han selv den truede art af »rocksangere, der har mistet den kunstneriske potens«?

Næh, Sting er ikke truet. Han holdt den skam gående i næsten to timer, hvor han undgik de fælder, som er lagt ud for en gammel rocker, der har mere liv bag sig end foran sig. En enkelt gang - lige efter at have afleveret Police-nummeret Message In a Bottle - kaldte han sønnen ind på scenen for at få en lille pause.

Men ellers ramte Sting lige ned i postpunk-æraen med Roxanne (nummeret om en elskelig prostitueret) og Every Breath You Take, der jo i dag nærmest ville give ham prædikatet “stalker”. Men man stod aldrig med den der lidt klamme fornemmelse af, at en kunstner mødte op med nostalgi-attituden i bakgear for at dække over den egentlige dagsorden: En lukrativ dag på kontoret krydret med lidt navnepilleri. Slet ikke. Dertil er Sting for fabelagtig en sanger og sangskriver og tilmed udmærket begavet.

Perfekt ramme
Rammen i Mølleparken var perfekt denne juni-aften. Det holdt tørt, solen var på vej ned, ikke en vind rørte sig, og stemningen var herligt afslappet. Nok også fordi størstedelen af publikum for længst har løbet hornene af sig. Vi var lidt halvgamle de fleste af os, der ville høre Gordon Matthew Thomas Sumner, hvis øgenavn stammer fra en sort og gul sweater, der i 1980erne fik ham til at ligne en humlebi.

Det fik dog ikke Sting til at spare på energien. Numrene fra Police-perioden og hans egen tidligere solokarriere har lang levetid, og Sting styrede båden og op ned ved at spille ballader som den eftertænksomme Shape Of My Heart det ene øjeblik og trykke up tempo-sangen Petrol Head af det næste øjeblik. Det er det, Sting kan - både kalde til bøn og meditation og fyre en fest af. Give den et ordentligt skud djævelsk dynamik oven på små stille skønheds­åbenbaringer.

Behageligt lydbillede
Han spildte ikke tiden med snak mellem sangene, men lod numrene glide over i hinanden - nogle gange filtrede han også sangene ind i hinanden i versioner, der adskilte sig fra dem på albummerne. Det foregik med en stærkt overbevisende musikalitet, den rette dosering og en lyrik, som kan appellere til de fleste uden at blive ligegyldig - for eksempel med fine udgaver af So Lonely og Next To You fra Police-tiden. Samspillet med det unge band udmøntede sig i et behageligt lydbillede i den lille gryde, som Mølleparken er.

Knap 5000 mennesker - ikke helt udsolgt som til Elton John Koncerten samme sted halvanden uge forinden - kunne for et par timer leve i deres egen boble med det udvalgte fra Stings bokssæt 25 Years. Sting har rødder i jazz- og fusionsmusikken og mixer det med pop, punk og rock med en naturlig autoritet samt en stemme, der stadig er - Sting.