Der var solid mainstream-jazz i den store Count Basie-tradition, da Swingstyrke 7 ramte Flensborghus. Det var åbenbart lige, hvad publikum tørstede efter. Salen var propfyldt, efter at koncertarrangørerne havde slæbt masser af ekstra stole ind. Og så begyndte det ellers bare at swinge non-stop i et par timer. Fra Duke Ellingtons ”In A Mellotone” til Count Basies ”9.20 Special”.

For et syv-mands orkester var der ikke så meget at hente fra Count Basies bigband-tid, selv om der var et par numre, der var arrangeret om fra 20 til 7. Det er primært musik fra Basies mindre formationer, som inspirerer Swingstyrke 7, der har den rigtige besætning med rytmisk guitar. Og det er blandt andet det, der er med til at give orkestrets musik en særlig kvalitet. Count Basies ”Kansas City 7” er med den helt specielle sound det store forbillede.

Besætningen i orkestret har af gode grunde skiftet en del siden starten i midten af 1970erne. En af de gennemgående figurer har været fløjtenisten og saxofonisten Niels »Flipper« Stuart, der gennem hele koncerten lyste op med sit sikre tenorspil. Og han blev sekunderet af stærke folk som pianisten Ole Kock Hansen, trommeslageren Aage Tanggard og den finurlige bassist Hugo Rasmussen, ham der har et skæg, der er længere end julemandens og et basspil, der er bedre end de flestes.

Guitarspillet i orkestret blev i mange år varetaget af Jørgen Hallin-Olsen, der døde for et par år siden. Hans store forbillede var Freddie Green, og arven bærer guitaristen Ole Ousen nu videre. Han var dog i Flensborghus erstattet af Per Møllehøj, der virkede til at skulle koncentrere sig meget for at følge med.

Stående bifald
Tempoet var et til tider sindigt mellemtempo, der dog helt tydeligt faldt i det modne publikums smag. Efter koncerten blev der på de forreste geledder kvitteret med stående bifald, og det er trods alt ikke så tit, man oplever dette til jazzkoncerter. Men det var altså også i Basies bedste ånd, der blev spillet med en metronom-lignende puls, fint ensemblespil og udmærkede soli.

Der var mange perler iblandt: ”Secrets” (i en variation dog), ”Jive At Five”, ”Corner Pocket” og en serie ballader med de tre blæsere i front kronede koncerten. Og blandt det særdeles lydhøre publikum gjorde især arrangementet af Charlie Shavers _ ”Undecided” lykke. Og når vi nu skal rose Swingstyrke 7 for helstøbt ensemblespil, bør vi for fuldstændighedens skyld også nævne Jens Søndergaards velformulerede altsaxofon og basunisten Anders Jacobsen, der også bidrog med flere spændende arrangementer - blandt andet en frisk udgave af ”Topsy”. Swingstyrke 7 swingede ufortrødent videre i Flensborghus med en jazzmusik, som kun kunne gøre én i godt humør.