Der sker interessante ting oppe under taget i det gamle bindingsværkshus på hjørnet af Mariegade og Nørregade i Flensborg.

Her holder det lille intime Or­pheus Theater til. Indretningen er rød og mørk, som om der er dækket op til en berlinsk kabaret fra 1920erne. Denne aften i maj var det dog en blond dansk pige, Line Bøgh, der sang, og hun kommer fra Ry ved Himmelbjerget. Som så mange andre, der gerne vil være noget ved musikken, er hun dog sammen med sin søster, Johanne Bøgh, draget til København. Hvilket dog ikke forhindrer hende i at synge en stille og vemodig sang om at have hjemve: I Know a Place med en tekst, der går på det at længes efter (hoved)landet.

Der er ikke skrevet eller fortalt særlig meget om Line Bøgh i kongeriget Danmark. Men efter et par gennemlytninger på Spotify blev jeg overbevist af hendes levende, musikalske fortællinger. Og man skulle ikke mange numre ind koncerten i Orpheus Theater, før man blev fænget af hendes tekstunivers.

Forskydninger
Line Bøgh blev akkompagneret af søsteren, Johanne, på drumpad og ukulele samt Rasmus Ploug på guitar.

Stemmemæssigt kom hun godt omkring i registrene og demonstrerede interessante rytmiske forskydninger i både de vokale fraseringer og også rent instrumentalt. Hendes vokal byder på mange lag og passer godt til hendes autentiske pop-soul-agtige udtryk. Nogle af hendes numre er i kompositionerne simple, men Line Bøgh har en stemme, der gør dem spændende.

Fra førstesinglen Phil and Jack and Jane - en hyldest til det, at menesker er så vidt forskellige - gik turen til den netop udsendte single, Yellow Moon, der handler om den aften, hun mødte sin kæreste. Men kærlighed er der sunget rigeligt om i menneskehedens historie, og her går Line Bøgh andre veje. I The Fire Man synger Line Bøgh om en kvinde, der vil afprøve, hvor stor andres kærlighed er til hende - ved at sætte ild til sit hus og vente på, om nogen kommer for at redde hende. 

We All Wanna Fall in Love handler om alt det, man mener, man måske går glip af, når man er i et fast forhold. Run, Run, Run er en fortælling om ikke at kunne slippe væk fra et menneske, der bliver ved med at komme tilbage i ens liv - ikke blot på godt, men også ondt. Og Fix Me er en beretning om det hurtige fix på store problemer i diagnose-Danmark, hvor ondt i psyken kan lindres med medicin. Sine lunkne erfaringer på et overfladisk dating-marked synger hun om i Give Selfie a Shot.

Især i balladerne falder man for Line Bøgh, men her er hun nok ude i en hård konkurrence i en kamp mod popmusikkens krav om ørehængere, der skæres til efter faste mål.