Den 8. juni 2017 er der i de tyske biografer premiere på en dokumentarfilm om DDRs nationale folkehær, og filmens instruktør er dansk. Hun hedder Signe Astrup, kommer oprindelig fra Vejen og bor og arbejder i dag i Berlin. Die vergessene Armee er hendes første helaftensfilm som instruktør.

Filmen fortæller om nogle af de tusinder af militære ledere, befalingsmænd, underofficerer og soldater, der med ét blev kørt ud på et sidespor, da den østtyske Nationale Volksarmee (NVA) blev opløst i forbindelse med DDRs undergang og det nye genforenede Tyskland i 1990. »Die vergessene Armee« er produceret i et samarbejde mellem Bayerischer Rundfunk, Danmarks Radio og Cine+.

Kun en brøkdel af soldaterne blev optaget i det genforenede Tysklands forbundsværn, Bundeswehr. Langt størstedelen af de tidligere NVA-medlemmer gik ind til en tilværelse i arbejdsløshed eller dårligt betalte jobs i bunden af samfundet. Signe Astrup har mødt tidligere NVA-medlemmer, der den dag i dag ikke har affundet sig med DDRs endeligt, og som stadig føler sig forpligtet af den faneed, de aflagde over for den socialistiske diktaturstat.

Andre tidligere NVA-medlemmer føler sig forrådt af de tidligere ledende politikere i DDR: Den stat, som soldaterne var sat til at forsvare, var verdens bedste - sagde de ledende DDR-politikere. Men da staten brød sammen, viste det sig at være en løgn.

Signe Astrup transporterer i filmen den harme, som disse soldater føler.

Utilnærmelige
- I begyndelsen var det vanskeligt for mig at nærme mig disse mennesker. Men efter lang tids dialog begyndte mange af dem at åbne op over for mig, og jeg tror, at deres motiv til at medvirke i filmen har været, at de på den måde får deres synspunkter og perspektiver frem i offentligheden. Jeg går ud fra, at det har været en fordel, at jeg er dansker. Det har vel gjort, at jeg har kunnet møde de NVA-veteranerne uhildet og fordomsfrit, siger Signe Astrup.


Hun blev færdiguddannet som drejebogsforfatter på det tyske film- og fjernsynsakademi i Berlin i 2002 og arbejder som drejebogsforfatter for primært tyske og schweiziske film- og fjernsynsproduktioner og som producent for dokumentarfilm inden for kortfilm-genren til den hollandske fjernsynsstation VPRO. I 2008 grundlagde hun sit eget produktionsselskab, Sineast Film.

Signe Astrups mange år i Berlin gav hende anstødet til filmen Die vergessene Armee. På nogle måder eksisterer den østtyske hær nemlig endnu. Veteraner holder den ved lige i deres erindring ved fælles stævner ofte uden for offentlighedens lys, og i filmen viser hun en scene med en 90-årig tidligere NVA-ansat, der stadig parerer sin foresattes ordrer. Den tidligere foresatte er nu 95 år.

Men der er også langt yngre tidligere NVA-medlemmer, der lever i en slags parallelverden.

- Det har altid fascineret mig, at der i mit nye hjemland bor mennesker, som ikke blot har levet med det kommunistiske system som samfundsform, men som også har båret det, og som stadig er forbundet med det. Det interesserer mig, hvor stærkt de overbeviste NVA-veteraners verdensbillede afviger fra majoriteten af mennesker i det tyske samfund - selv om de bor i det samme land og taler det samme sprog, siger Signe Astrup.

Det er ikke blot de mest hardcore NVA-veteraner, der i mere end 25 år har følt sig udelukket fra det nye tyske samfund, som de bor og lever i.

- Tyskland har klaret genforeningen, og jeg er personligt meget glad for at leve i et velfungerende demokrati. Men vi er alligevel nødt til at tage alvorligt, at der findes mange tidligere DDR-borgere, som føler sig holdt udenfor, og som oplever det som en stor fornedrelse. Når dele af befolkningen vender sig mod systemet og ikke anerkender staten, kan det blive farligt for os alle, siger Signe Astrup.

Originale uniformer
Når der er veterantræf med tidligere NVA-soldater, foregår det i originale uniformer. Man opstiller mindetavler for »socialistiske folkehelte« og mindes DDR-statens undergang med sorg. Det foregår i kammeratskabsafdelinger eller såkaldte »traditionsforbund«.


Signe Astrup mener, det er nødvendigt ikke kun at beskæftige sig med DDR-diktaturets ofre, men også med dets gerningsmænd. Blandt andet for at lære det tankesæt, der ligger bag et diktatur.

- Så længe de, der oplevede tiden dengang, er i live, har vi muligheden for at transportere deres erfaringer med ind i fremtiden. Under mit arbejde forandredes billedet af »de slemme drenge«, som man aldrig før ville have kunnet acceptere som venner, til et billede af mennesker. Det er menesker, der under bestemte omstændigheder traf et valg. Det betyder ikke, at jeg nu mener, at de valg, som de enkelte dengang traf, var de rigtige. Men jeg har dog stillet mig selv spørgsmålet, hvilke valg jeg selv havde truffet, hvis jeg selv var vokset op i dette fuldkommen anderledes samfund, som DDR var, siger Signe Astrup.
<
Arbejdet med filmen begyndte i 2011, da Signe Astrup i avisen læste om et NVA-mindearrangement i Berlins Tierpark i anledning af 55-året for folkehærens oprettelse.

- Der var stor opstandelse i den berlinske presse, men jeg tænkte, at endelig ser man da denne gruppe veteraner i offentligheden, siger Signe Astrup.

De sidste optagelser fandt sted i forbindelse med NVA-mindedagen i 2016, hvor den foregik uden for offentlighedens søgelys. Hen imod slutningen fik Signe Astrup også de mest autentiske og emotionelle på film, da hun i de mellemliggende år havde lært de medvirkende at kende. De turde derfor også åbne sig mere op. Til nogle veteran-stævner blev Signe Astrup dog forment adgang hele optagelsesperioden igennem. 

Kvinder åbnede døre
- Det var meget vanskeligt at vinde veteranernes tillid. Mistroen var så stor, at nogle veteraner anså mig for at være udsendt af en fjendtligt indstillet efterretningstjeneste. Man forsøgte at forhindre mig i at filme eller at intimidere mig. Egentlig var det de få kvinder i filmen, hustruerne eller kæresterne til veteranerne, der åbnede dørene for mig, når jeg mødte op til veteranstævnerne, fortæller hun.


Det har chokeret danskeren, at der florerer en stor grad af »fake news« og sammensværgelsesteorier inden for NVA-kammeratskabsgrupperne. I DDR var en NVA-soldat en del af et kollektiv 24 timer i døgnet. På den ene side var der et stærkt kammeratskab, på den anden side gennemført gruppepres.

- Hvis man havde sin egen mening eller tog afstand til kollektivet, blev man betragtet som en forræder. Fjendebilledet fra den kolde krig lever inden for disse grupper endnu, og kun få mennesker fra miljøet identificerer sig med forbundsrepublikken Tyskland, siger Signe Astrup.

FAKTA
Nationale Volksarmee (NVA) var Østtysklands væbnede styrker og eksisterede fra 1956 til 1990. NVA blev dannet som svar på Vesttysklands etablering af Bundeswehr.

NVA bestod af tre enheder: Landstreitkräfte der DDR (hæren), Luftstreitkräfte der NVA (luftvåbnet) og Volksmarine (marinen). I alt rådede forsvarsmagten over 160.000 styrker.

I 1968 deltog NVA som en del af Warszawapagtens styrker ved invasionen af Tjekkoslovakiet, hvor man stod for logistikken. Det var første gang tyske tropper gik ind i et land efter Anden Verdenskrig. NVA's beredskab var forhøjet ved flere tilfælde; i 1961 da byggeriet af Berlinmuren blev påbegyndt, i 1962 under Cubakrisen, under Foråret i Prag 1968 samt i efteråret 1989. Der var desuden planer om at indsætte NVA sammen med sovjetiske styrker i forbindelse med urolighederne i Polen i 1981.

Ved Tysklands genforening i 1990 blev NVAs dele overført til Bundes­wehr. De fleste militære anlæg blev nedlagt, og udrustningen blev solgt eller foræret til andre lande.