Indiemiljøet i dansk film trives bedre end nogensinde i Danmark, fortæller den danske instruktør Svend Ploug Johansen. Der produceres mange film i miljøet, og mange flere film end hidtil når også den bredere offentlighed. Enten som biografscreeninger eller som købsfilm. Til dagligt laver Svend Ploug Johansen reklamefilm for SBS Production, men ved siden af nærer han en stor passion for filmens evne til at fortælle om frygt. Horror-genren står ham nær, men dansk horror er ikke noget, vi ser meget af. Og netop dette er den helt store drivkraft bag Svend Ploug Johansens filminteresse. Gennem det seneste årti har han – blandt andet i samarbejde med SBS Production – arbejdet med gysergenren i kortfilmformatet med det fortsæt at introducere noget, dansk film ikke har den store tradition for.

Svend Ploug Johansen har instrueret seks film hidtil. ”Flugt” (2000) og ”Hvorfor?” var de første. I 2005 indspillede han tv-produktionen ”Historien om en mor”, som var en filmatisering af H.C. Andersens historie i anledningen af H.C. Andersen-året. ”Skizo” (2008) og ”Global Alarm” (2009) viser begge kortfilmens evne til at stille skarpt på fortælletekniske vendepunkter. Noget, Svend Ploug Johansen også drager nytte af i sin seneste film ”Ansigtet” (2012), som var med på sidste års Movie Battle – og udgivet på dvd’en Supernatural Tales. Kulturkapellet har spurgt Svend Ploug Johansen, hvorfor netop den danske indiefilm blomstrer op nu – og hvorfor gyseren er så attraktiv en genre.

Indiefilm, teknologi og genrer
”Den teknikske udvikling har gjort det nemmere og billigere at lave film, hvilket gør det muligt for endnu flere talenter at instruere og producere film”, fortæller Svend Ploug Johansen. ”Med Peter Jackson og Robert Rodriguez i spidsen har en ny generation af instruktører vist, at film kan laves på nye måder, og at det kan lade sig gøre at skabe film for få eller egne midler. Dermed kan man forme filmene, som man selv ønsker det”. Svend Ploug Johansen peger på, at mange af de dansk indiefilm er genrefilm, fordi det er sjældent, at genrer – foruden socialrealistiske dramaer og folkekomedier – støttes af det etablerede system.

På trods af manglende støtte fra det etablerede system peger Svend Ploug Johansen på, at talentmassen er spirende i Danmark. ”Den lettere tilgang til filmproduktion har gjort det muligt for instruktører, der brænder for disse alternative genrer, at udfolde sig. Derfor oplever vi lige nu et sprudlende indiemiljø i Danmark hvor der eksperimenteres med genrer og fortælles historier, som vi normalt ikke forbinder med Dansk film”, fortsætter Svend Ploug Johansen. På den måde etableres der en interessant kulturel modvægt i dansk film via den nye generation af selvstændige producenter, instruktører og øvrige filmfolk.

Det er samtidig kendetegnende, at teknologien har gjort filmmediet mere tilgængeligt for flere. Flere filmfolk er blevet fortrolige med flere aspekter af filmproduktionen. ”De nye instruktører har taget teknikken til sig, og er selv fortrolige med kameraer, klip og lydefterarbejde”, forklarer han. ”I indiemiljøet er det ofte set, at en instruktør også fungerer som fotograf eller klipper. Det er hårdt, men samtidig yderst lærerigt, og gør produktionerne nemmere at realisere”. Dette betyder, at nye filmfolk er vokset op med en mere fri holdning til film, der er både befriende og umiddelbar. Der er fokus på fortælleglæde snarere end budskab og holdning. ”Tilgangen er mere ”fanden i voldsk”. Alt er tilladt”, understreger Svend Ploug Johansen.

”Den nye generation er i høj grad vokset op med amerikansk film. I modsætning til tidligere generationer er den inspireret af amerikansk tankegang, hvor man i højere grad har underholdning i fokus. Jeg tror, at det skaber en mere dynamisk, sprudlende og fri filmproduktion. Denne nye og friske tankegang kombineret med den teknologiske udvikling ser jeg som årsagen til den eksplosive udvikling i indiemiljøet”.

Independent film er til tider low-budget af nød mere end af lyst, men Svend Ploug Johansen insisterer på mulighederne frem for begrænsningerne. ”Indie er generelt low-budget, men indie har også andre kendetegn. I forhold til den etablerede filmbranche tør indiefilm ofte mere. Der er ingen grænser, og filmmagerne sætter selv præmisserne. Der er større kreativ frihed!”, formulerer Svend Ploug Johansen med et eftertrykkeligt udråbstegn. ”Det er i den grad lysten, der driver værket, og jeg synes, at danske indiefilm ofte er mere eksperimenterende, visuelle, provokerende og originale end film fra den etablerede branche. Mange nye og kreative idéer fødes og afprøves i indiemiljøet”.

Filmbranchens skurk: DFI
En ting er den kreative frihed og den frie udfoldelse, der ligger i at kontrollere alle eller de fleste aspekter selv. En anden ting er det fokus, der i dansk indiefilm ofte bliver lagt på skurken i hele filmbranchen. Som flere af sine kolleger peger Svend Ploug Johansen på Det Danske Filminstitut som branchens helt store magtfaktor, der med sikre hænder distribuerer de filmmidler, som måtte være til rådighed blandt de kort, der historisk er stukket ud. ”Den danske indiefilm er independent fra Det Danske Filminstitut og i nogen grad fra den etablerede danske filmbranche – primært producenterne”, siger Svend Ploug Johansen diplomatisk.

DFI figurerer også som en magtfuld medspiller på det personlige plan hos Svend Ploug Johansen, der i alle aspekter af sin filmproduktion betragter sig selv som independent. Han uddyber: ”I forhold til den etablerede filmbranche er jeg primært independent fra DFI. Producenterne er generelt nemmere at komme i dialog med. Jeg har ansøgt Instituttet om støtte til flere af mine projekter, men foreløbig har man desværre ikke ønsket at støtte dem. Jeg har på et tidspunkt været meget langt med et projekt, som et af Danmarks største produktionsselskaber var meget begejstret for og ønskede at producere. Vi havde endda en af de mest populære danske skuespillere om bord, men instituttet ønskede desværre ikke at støtte projektet. Som independent instruktør er det meget vanskeligt at få støtte fra instituttet. Hvis man – som jeg – især brænder for at lave genrefilm, må man lave sine film selv udenfor det etablerede system”.

Indiefilmen lever derfor sit eget liv, forklarer Ploug Johansen. Her realiseres projekter uden særlig meget støtte eller hjælp fra den øvrige filmbranche. ”Dog skal udlejere af teknisk udstyr fremhæves som yderst flinke til at hjælpe og støtte indiefilm”, understreger han. I et interview til Berlingske fremhæver Svend Ploug Johansen, at det er en stående joke i horror-miljøet, at DFI kun støtter socialrealisme og folkekomedier. Kritikken bliver da også mere spids, da jeg spørger ind til det. ”I de seneste 20 år er der lavet meget få danske gyserfilm, men rigtig mange socialrealistiske film og folkekomedier. Niels Malmros, Søren Krag Jacobsen og Olsenbanden er udtryk for en tradition i dansk film, der hylder denne type film. Dogmefilmene var også stort set alle socialrealistiske, og så er det ellers væltet ud med folkekomedier siden”, kritiserer han.

”Danske gyserfilm kan derimod stort set tælles på en hånd. Ikke et ondt ord om socialrealisme og komedier, men jeg synes, at det er ærgerligt, at de to genrer i den grad favoriseres af DFI. Vi er flere fra indiemiljøet, der har forsøgt at få støtte til horror, men det er endnu ikke lykkedes, og derfor joker vi om, at DFI foretrækker socialrealisme og folkekomedier”. DFI betragter generelt horror, fornemmer Svend Ploug Johansen, som underlødige amerikanske b-film. ”Det er synd, for der er rigtig meget talent i dansk horror, og netop med vores indiebaggrund og gåpåmod vil vi kunne lave flotte horrorfilm for få midler med en ny og frisk dansk indfaldsvinkel”. Men DFI beslutter desværre suverænt, hvilke film, der skal støttes, siger han.

Gyseren: en visuel genre
Gyseren står stærkt i dansk indiefilm. Det er der absolut ingen tvivl om. Den historiske forklaring kan dog for ham ikke stå alene, forklarer Svend Ploug Johansen. ”Jeg er en meget visuel instruktør, og gysergenren giver rigtig gode muligheder for at være visuelt kreativ. Det er ofte i gyserfilmen, at nye visuelle virkemidler skabes, og der eksperimenteres meget på billedsiden. Samtidig benyttes lyd også som afgørende virkemiddel”. Svend Ploug Johansens film har derfor ofte meget lidt dialog, eftersom han fortæller sine historie primært via billeder, lyd og musik. ”Derfor passer gyserfilm godt til min filmiske stil”, siger han.

”Derudover er horror ofte mere ekstrem, provokerende og grænseoverskridende end andre genrer”, understreger han. ”Skræmmende historier taler direkte til instinkter og drifter, som er forankret dybt og uspoleret i mennesket. Frygt er både fascinerende og frastødende. Derfor er de fleste mennesker tiltrukket af det uhyggelige. Det er enkelt og simpelt, men samtidig yderst effektfuldt". Kombinationer af frygt og visualitet efterlader ifølge Svend Ploug Johansen, når det lykkes, det største aftryk på film. Han er derfor meget fascineret af at fortælle historier, der både vækker rædsel og giver stof til eftertanke. ”Det kan gyserfilm!”, udråber han.

Alligevel er genren overset i dansk film, mener Svend Ploug Johansen. ”Gysergenren anses af uforklarlige årsager som en udansk genre. Det skyldes formentlig, at amerikansk film længe har markeret sig stærkt indenfor gys og nærmest taget patent på genren. Man har ikke troet på, at amerikansk underholdning kan fungere på dansk”. Svend Ploug Johansen peger derimod på de kvaliteter og muligheder, der ligger i gyseren. ”Vi har set, at eksempelvis Spanien, Mexico, Japan og New Zealand har produceret fremragende gyserfilm med sin helt egen stil. De har udviklet gysergenren og skabt fornyelse. Det er på tide, at Danmark hopper med på den bølge!”.

Filmhistorisk har det korte format og gyseren også stået stærkt. Tænk på de mange kompilationsfilm (fx Creepshow-filmene eller Tales From the Dark Side), der samler flere små fortællinger i en wrap-around-story. Kortfilmen er derfor for Svend Ploug Johansen ikke kun et mindre omkostningsfyldt format. ”Kortfilm er et fantastisk format til at fortælle en præcis og kompakt historie med en enkel og original idé. Udfordringen er netop at finde på en idé, som kan fortælles på 10 minutter og samtidig har noget på hjerte – og efterlader et stærkt aftryk”, siger han. Det er en udfordring, der tiltaler ham meget, mens kortfilmen ydermere er et glimrende format til eksperimenter og afprøvninger af teknikker og fortællestile. Begrænsningerne er der naturligvis, indrømmer han. Det kræver længere spilletid at etablere film med flere lag og dybde.

Derfor er Svend Ploug Johansen heller ikke uden interesse i at indspille film i spillefilmslængde. Men her vender filmens økonomiske og brancheorienterede problematik tilbage. ”Jeg ville rigtig gerne instruere en spillefilm, men både praktisk og økonomisk er det vanskeligt. For at producere en spillefilm, er det en forudsætning at få støtte fra enten DFI eller et produktionsselskab. Det er desværre en meget stor udfordring. Jeg har forsøgt flere gange uden held”, anker han . ”Jeg vil utrolig gerne lave en spillefilm. Jeg har skrevet adskillige filmmanuskripter og forsøgt at få både produktionsselskaber og DFI med på idéerne. Som sagt er det desværre ikke lykkedes endnu, men jeg fortsætter med at prøve”.

Svend Ploug Johansen har netop færdiggjort et manuskript til noget så sjældent som en dansk sci-fi-thriller. Han håber, den får en chance, fordi den har et internationalt sigte. ”Desværre falder den bare ikke ind under den foretrukne genre hos DFI, men det skal blive spændende at se, om producenterne og DFI alligevel kan se potentialet og vælger at støtte idéen.”

Med fokus på frygt, frihed og en filmtendens under prædikatet ’fanden i voldsk’ peger Svend Ploug Johansen på en ny dansk filmtendens, der gennem det seneste årti har fået mere og mere vind i sejlene. Han er selv blandt dem, der blæser de fornyende vinde. Sammen med gangsterfilmen er gyseren en genre, der får et fornyet fokus – eller elementært bare opmærksomhed – i en dansk filmhistorie, der synes at have overset det potentiale, som gyseren indebærer. Kun tiden vil vise, om Det Danske Filminstitut tør se frygten i øjnene – og lade den blodige alvor komme ind i etablissementets varme.