For nu tyve år siden registrerede det amerikanske kulturarvsselskab National Film Registry Fred Zinnemanns klassiker High Noon fra 1952 som bevaringsværdig. Begrundelsen var, at filmen er 1) kulturelt, 2) historisk og 3) æstetisk betydningsfuld – tre begreber, som beskriver filmens betydning for filmhistorien ganske godt. Her gives et bud på, hvad der ligger til grund for den forklaring.

1)
KULTURELT er filmen interessant, fordi den er blandt de sidste ”gode” westerns. Westerngenren har sit udspringspunkt – i hvert fald på film – som en særdeles mytisk genre, der bearbejder den amerikanske drøm om den store ener. Denne kommer til et nyt sted og skal forsøge at opbygge et nyt liv trods trængsler og besvær. Det er en genre, der arbejder med individualismen som grundforståelse for mennesket, og den, der bare arbejder hårdt nok for, skal nok blive til noget. Da vi møder Kane i High Noon er alt dette sket, han har været noget, og leverer derfor sit sherifskilt for at leve et mere tilbagetrukket liv med sin nye kone. På sin egen måde viser filmen dog individualismen trænge sig på igen – han kan (eller må) endnu ikke lægge sit liv som sherif på hylden. Han har – som vi kender det fra mange film med samme grundtema – unfinished business. En tidligere fange, der har svoret hævn over Kane, vender tilbage for at fuldføre denne.

Da High Noon udkommer, har western-genren været fremme i mange år, stort set siden filmens fødsel. Den er ved som genre at have opbrugt sig selv – der er på dette tidspunkt ikke lang tid til genrens udsættes for pastiche og parodi, som dukker op i tresserne. Pointen er, at High Noon dukker op i genrens efterår. Og tematisk er filmen derfor i sig selv signifikant: Selvom genre er ved at lægge sig selv på hylden, vender den selv tilbage – den har også unfinished business.

2)
HISTORISK er filmen mere interessant. Filmen bygger John M. Cunninghams magasinnovelle, der hedder "The Tin Star" (1947), hvilket selvfølgelig peger direkte på Kane som sherifperson – sherifstjernen er omdrejningspunktet for filmen, netop at han ikke kan (få lov til at) lægge stjernen på hylden. Filmen er for det første blevet læst som en allegori over den manglende opstand mod McCarthyism i opstarten på den kolde krig: senatoren McCarthy udtrykte en afstumpet hetz mod kommunisme, der gjorde, at mange uskyldige både blev anklaget og dømt uskyldigt for spionage og landsforræderi. Kanes opstand mod den skruppelløse hævner er derfor læst som et billede på den opstand, som der skulle have været mod McCarthy: en mere pacifistisk holdning til indenrigs- og udenrigspolitik. Men som befolkningen i USA blev motiveret til samme kommunismehetz, må Kane bruge våben uden god vilje.

Det er dog ikke nødvendigvis den mest oplagte læsning af filmen. Film udkommer på et tidspunkt, hvor den kolde krig er ved at spidse til – og derfor er denne kommunismetankegang ikke helt ved siden af. Årstallet for filmens udgivelse – 1952 – er det 20. århundredes high noon. Den norske forfatter Gunnar Staalesen, der har skrevet en historisk trilogi om det tyvende århundredes historie, har netop også kaldt sin anden bog i serien for 1950: High Noon – og i bogen ser de sågar også Fred Zinnemanns film og reflekterer over disse historiske implikationer i filmen. Filmen udkommer på den måde i kølvandet på Anden Verdenskrig – og forsøger i den voksende rædsel for udbrud af atomkrig på at sige, at det er high noon i menneskets historie: Det er på høje tid, at vi tager os sammen, inden vi udsletter os selv. I løbet af den kolde krig kom der derfor også et væld af apokalyptiske film. Det, som vi venter på i filmen, er the final showdown på samme måde, som vi venter på vores kulturs endelige kamp.

3)
ÆSTETISK er film tilmed en af de mest interessante – og på dette tidspunkt – banebrydende både westerns specifikt men også film generelt. Det, som filmen primært er anerkendt for, er, at fortællingen foregår i realtid, altså at den tid, som filmen tager, også er den tid, der udspiller sig i filmen. Normalt er westerngenren, særligt efter High Noon, blevet knyttet sammen med actiongenren, der også viderefører den amerikanske drøm og mytologi. Men i High Noon er der bemærkelsesværdig lidt action. Den dvæler ved de øjeblikke, der udspiller på en måde, der er fået flere til at udråbe den til at være en eksistentiel western. Stilistisk er den derfor relativt langsom, og fokuserer både formmæssigt og tematisk på utraditionelle aspekter.

Den er også utraditionel i sin måde at knytte an til de religiøse aspekter på. Uden at fortælle, hvordan det sker, så formår filmen også – primært to steder – at trodse det mytiske grundlag, som Amerika er bygget på. Amerika var det hellige land of opportunities, hvor nybyggere kunne rejse til for at starte på ny. Det fremstod som muligheden for at bygge et kristent paradis på jord, fordi der var et land helt ubrugt til fri afbenyttelse (uden at skæve til den befolkning, der boede der i forvejen). Men netop ved på flere punkter at trodse byens eller de personlige religiøse rammer går filmen derfor ud over den mytologi, som westernsgenren normalt bygger på. Den vil noget for om den amerikanske civilisation.

Derfor er den æstetisk såvel som historisk og kulturelt interessant. Og så er det basalt set bare en god film!