I Andrej Zvjagintsevs prisbelønnede russiske drama Leviathan får vi portrætteret den lille mands kamp mod det glubske system. I en russisk kystby på Kola-halvøen kæmper Kolya og hans familie for at bevare deres slægtshus. Den lokale borgmester har ellers kastet sin kærlighed på huset og tvunget familien til at afgive huset til myndighederne. På trods af flere klager til systemet over den hårdhændende (og ulovlige?) behandling er Kolyas opråb ikke blevet hørt. Desperationen ulmer.

Zvjagintsev og Oleg Neguines velskrevne manus spinder om denne politiske kamp. Men også i familien er der magtkampe og frustrationer. Kolyas teenagesøn, Roma, er ikke begejstret for Kolyas nye hustru, Lilya, og det bliver ikke lettere at navigere i, da Kolyas gamle kammerat, advokaten Dmitriy, ankommer fra Moskva for at hjælpe den tyngede familie med retssagen. For Dmitriy er modsat Kolya en anstændig og afdæmpet person, og det falder i god jord hos Lilya.

Filmen titel, Leviathan, rummer en dobbelt intertekstuel reference. Den er således både en henvisning til Bibelen – særligt til Jobs bog, hvor havuhyret af samme navn spiller en rolle – og til Thomas Hobbes’ politiske klassiker fra 1651. Begge dele spiller en tematisk rolle i filmen. Først den politiske reference: Det er Thomas Hobbes’ pointe, at mennesker uundgåeligt vil føre krig mod hinanden, hvis ikke der er en statsmagt, en suveræn, som forhindrer dette. Men hvad sker der, når den betroede suveræn vender sig imod den menigmand, han har til opgave at beskytte? Når den beskyttende magt bliver angribende? Det er disse spørgsmål om den korrupte magthaver over for menigmand, som Leviathan med et intenst drama udfolder for os.

Den bibelske reference er mere eksplicit udfoldet, da Kolya møder en russisk-ortodoks præst, som citerer fra Jobs bog. Kolya efterspørger, hvor Gud er henne i det erfarede mørke, men præsten vil ikke svare direkte. Måske kan han ikke, det får vi ikke at vide, men han vil i hvert fald ikke. Leviathan er i Jobs bog et havuhyre, som er det mægtigste og farligste dyr i havet. I Jobs bog er pointen, at Gud som skaberen også er over Leviathan i magtens hierarki. Gud er herre over alle. Derfor skal Job ikke frygte Leviathan. Symbolikken er måske lidt tyk, men for præsten bliver det en forkyndelse af, at selvom Kolya oplever sig knust af borgmesteren (Leviathan), så skal han sætte sin lid til Gud.

Filmens tematik er det centrale, og det er et insisterende drama, som Zvjagintsev har skabt. På den æstetiske side vælger han ofte lange indstillinger, som giver filmen et roligt drive, hvor skuespillernes indlevende præstationer kan få lov at spille sig ud. De flotte plateauer af Kola-halvøens bjergkæder og varierede landskab er betagende smukke og giver en naturskøn ramme om en tragisk fortælling.

Filmen vandt prisen for Bedste manuskript ved Cannes Festivalen og en Golden Globe for Bedste udenlandske film i 2014. Samme år var den nomineret til prisen for Bedste udenlandske film ved Oscar-uddelingen.