Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Bernie (104 min.) Købsfilm / Midget Entertainment
Anmeldt 10/10 2012, 20:56 af Torben Rølmer Bille

Den sympatiske morder


Den sympatiske morder

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Genrekoder kan være ganske vanskelige at håndtere. Når man står med BluRay-filmen Bernie i hånden fortæller coveret, at det er instruktøren af School of Rock, der også har lavet denne film. Skuespilleren Jack Black, der normalt er kendt for lette, skæve komedier er placeret midt på coveret og vender man kassetten om, står der ligefrem ”komedie” som genrebetegnelse. Derfor forventer man naturligvis, at det er en munter film man skal til at se, men sådan forholder det sig ikke.

Filmens handling er der nemlig ikke meget sjovt ved. Lig et utal af andre film, der starter med et skilt, som fortæller seeren, at handlingen er baseret på virkelige begivenheder, så er Jack Blacks figur Bernie Tiede og begivenhederne, filmen skildrer, ganske tæt på virkelighedens personer og begivenheder. Handlingen er nemlig hensat til den Texanske by Carthage, hvor der i 1996 blev begået et mord på en pensionist.

Filmen er et særegent miks af dokumentar og fiktionsfilm; faktion kunne man fristes til at kalde den, for der er kun en lille håndfuld skuespillere, som medvirker i filmen, resten af de medvirkende optræder udelukkende som sig selv. Det er indbyggere i Carthage, der på bedste bekendelsesfilmfacon, ser direkte ind i kameraet og fortæller seeren om den Bernie (altså ikke Jack Black) som de kendte. Disse dokumentarscener er krydsklippet med fiktive gengivelser af Bernie Tiedes liv og ikke mindst hans forhold til enken Marjorie Nugent.

Bernie er en ung, vellidt bedemand. Han er aktiv i lokalsamfundet og vellidt af alle i den lille soveby. Han virker genuint interesseret i alle sine medmennesker også i den enke, som han senere i filmen bliver anklaget for at have myrdet. Bernie opsøger ved flere lejligheder Marjorie – en kvinde, der helt i modsætning til Bernie virker kronisk knotten og som har en udpræget tendens til at snerre og lægge afstand til alle omkring sig. Bernie bliver hendes ledsager både på ferieture og han hjælper den aldrende dame i dennes hjem. Problemet er dog, at Marjorie bliver mere og mere besiddende overfor sin nye husven, så på et tidspunkt bliver Bernie så frustreret over sin fængselslignende situation, at han tager drastiske midler i brug.

Filmen er, ikke helt i tråd med de faktuelle oplysninger om sagen, meget sympatisk overfor vores hovedperson og tegner et entydigt billede af den formodede morder. Det som synes at være en af filmens moraler er, at en gruppe mennesker kan komme til at holde så meget af en enkeltperson, at de er villige til at lade ham slippe for en af de alvorligste forbrydelser man kan begå, udelukkende fordi han er vellidt og charmerende.

Det er den amerikanske instruktør Richard Linklater, der har instrueret Bernie. Folk der så independent-film i starten af 90’erne vil sikkert kende til hans fabulerende no-budget debut Slacker eller den filosofiske, surreale, animationsfilm Waking Life fra 2001. Bernie er dog en helt anden type af film, for den placerer sig i midten af det brede mainstream-drama. Sagt på en lidt anden måde så er den hverken særlig tankevækkende, interessant eller vedkommende, selv om filmens bevidst leger med faktionsfortællingen.

Sammenblandingen mellem fakta og fiktion medfører at flere af indbyggerne i Carthage forekommer som langt bedre ”skuespillere” end de skuespillere, der har fået hyre for at deltage. Ikke dermed sagt, at hverken Jack Black eller hans medspillere gør det egentligt dårligt, men de kommer til at virke underligt kunstige, især fordi vi jo kender flere af de medvirkende fra mange andre fiktive sammenhænge. Fint er det dog at opleve Shirley MacLaine i rollen som Marjorie, for hun har stadig masser af gejst og man kan kun undre sig over at hun ikke bliver brugt hyppigere i Hollywood.

Det ændrer bare ikke ved, at Bernie ikke er en særlig spændende film, især ikke hvis man forventer at se en sort komedie, som coveret ellers lover. Selv hvis man ikke læser på omslaget, så bliver dramaet aldrig vedkommende, for manuskriptet lider i den grad af manglende styring. Det virker som om filmen ikke helt ved hvad det er den vil. Vil den være en metafilm? Vil den være en tragedie? Vil den være en realistisk skildring af smalltown America? Vil det være en musical? Undertegnede kan i hvert fald ikke rigtigt finde ud af det, og der vil sikkert være en hel del andre filmfans som vil have samme problem. Det er dog sikkert, at har man lyst til at se en komedie med Jack Black, eller har man lyst til at se et godt, velskrevet drama, så bliver man nødt til at undgå Bernie.


Forrige anmeldelse
« Indiana Jones – The Complete Ad... «
Næste anmeldelse
» Vamps »


Filmanmeldelser