Ordet “guldalder” lyder godt.

I den danske kunsthistorie dækker det over den første halvdel af 1800-tallet, da maleriet havde en blomstringstid. Mange fortællinger og bøger har efterladt os med et indtryk af guldalderen som en idyllisk og national blomstringstid, og tiden blev også personorienteret.

Christoffer Wilhelm Eckersberg kom fra Sønderjylland, eller Nordslesvig, som området meget udbredt blev kaldt på den tid. Han underviste de fleste kendte guldaldermalere og er af eftertiden blevet hyldet som selve faderfiguren i dansk malerkunst. Ja, hans dødsår i 1853 er blevet brugt til at tegne en slutstreg og markere guldalderperiodens afslutning.

Landesmuseen Schleswig-Holstein råder over en betydelig samling af dansk og herunder Slesvig-Holstensk guldalderkunst, som museet nu præsenterer i en ny permanent opsætning på Gottorp Slot i Slesvig. Udstillingen vil dog blive taget ned midlertidigt i perioder, når der er særudstillinger i slottets udstillingslokaler. Det kan derfor betale sig først at undersøge, om udstillingen er tilgængelig på det tidspunkt, man besøger slottet - især hvis det er denne udstilling, man kører efter som sit primære mål.

På Gottorp Slot kan man ud over værker af C.W. Eckersberg se malerier af Christen Købke, Friedrich Thöming med flere.

De nationale modsætninger
Kurator Dr. Christian Walda har tilrettelagt udstillingen, så man starter med den danske guldalderkunst og fortsætter ind i anden halvdel af 1800-tallet. Her er det først, de nationale modsætninger opstår - op til Treårskrigen i 1848-1850 og de næste hundrede år frem. Indtil midten af 1800-tallet er en skelnen mellem dansk og tysk irrelevant, når det gælder den guldalderkunst, som havde baggrund i Slesvig og Holsten.

Guldaldermalere som Louis Gurlitt (1812-1897) og Friedrich Thöming (1802-1873) havde nok en tysk baggrund, men med deres baggrund i hertugdømmerne - Gurlitt var født i Altona, Thöming i Egernførde - var kunstakademiet i København det sted, man tog hen på det tidspunkt. Nordtyskland var i første halvdel af 1800-tallet en kulturel ørken. I Hamborg fandtes slet ikke noget kunstakademi.

Det var først efter De Slesvigske Krige, de to dansk-tyske krige i 1848-1850 og 1864, at de slesvig-holstenske kunstnere begyndte at søge sydpå mod akademierne i Düsseldorf, Weimar og frem for alt München. På udstillingen kan man næsten sætte sine fødder på det punkt i salen, hvor det hele tager en drejning: Nemlig foran maleren Johann Vilhelm Gertners (1818-1871) portræt af den danske dronning Caroline Amalie, der var født prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Maleriet stammer fra 1845, og bevæger man sig videre i lokalerne herfra kommer man ind i den tid, hvor de slesvig-holstenske kunstnere vendte sig væk fra København og mod syd - ikke blot mod de tyske akadamier, men også mod Paris, hvor impressionismen spirede.

Tysk blik på noget pæredansk
Mens den danske guldalder traditionelt er blevet forbundet med en dansk national blomstringstid mellem Napoleonskrigene og de liberale frihedsbevægelser i 1848, så understreger udstillingen på Gottorp Slot noget andet: De kunstneriske højder havde slet ikke været mulige uden udveksling på tværs af grænserne. Nationalstaten var endnu i sin vorden på det tidspunkt, og der var en bevægelse fra nord mod syd. Dette er et udtryk for et tysk blik på den guldalder, som man i Danmark traditionelt har forbundet med noget pæredansk i landets kulturhistorie.

De nordeuropæiske kunstnere rejste til Italien, samtidig med, at Eckersberg på kunstakademiet i København indirekte var med til at forme en national identitet. Det lidt idylliserede efterbillede af perioden var med til at udtrykke en borgerlig selvforståelse, der blandt andet kom til udtryk, når kunstnerne transporterede deres naturopfattelse i kunstværkerne.

Dyrkelse af naturstudierne var guldalderkunstnernes væsentligste stilistiske fællesnævner, og i disse naturstudier blev der ofte lagt en form for danskhed. Guldlaldermalernes landskaber minder påfaldende meget om det, mange gerne vil have, at de fredede landskaber skal vise nu om dage.