Claus Carstensen blev i sin tid blev betragtet som de vilde maleres ideolog, og har som professor på kunstakademiet i København stået i forreste række i udviklingen af den konceptuelle billedkunst i Danmark. Tóroddur Poulsen er en færøsk digter, der debuterede forholdsvis sent som billedkunstner, men som på imponerende kort tid har etableret sig som en af de vigtigste og mest nyskabende færøske billedkunstnere. Blandt andet fordi han adskiller sig fra det traditionelle færøske landskabsmaleri.

De to kunstnere mødes i en fælles synergi i en udstilling, der vises på Dansk Centralbibliotek i Flensborg. Nordiske stemninger hedder udstillingen med billeder, der er blevet til på Færøernes velanskrevne grafiske værksted,? Steinprent i Tórshavn.

Stærk kommunikation
Her fangede kuratoren Kinna Poulsen den stærke kommunikation, der er imellem de to kunstneres billeder, og det gav hende ideen til at lade dem udstille sammen.

Der kan fremdrages mange ligheder og forskelle mellem de to kunstnere. Begge har bevæget sig i grænseområder - Claus Carstensen med en opvækst imellem dansk og tysk i?Sønderborg. Tóroddur Poulsen i den evig aktuelle bevægelse mellem færøsk og dansk. Carstensen er professor. Poulsen er selvlært. Og begge kunstnere bruger både billedelementer og sprog - og sprog om og ud fra deres billeder.

Drøvtyggermetode
Udstillingen består af 79 billeder, som alle er skabt sammen med den svenskfødte litograf Jan Andersson og grafiker og trykker Frida Matras Brekku. Deres værksted, Steinprent, der har eksisteret i 14 år, er blevet en uundværlig del af færøsk kulturliv og arbejder med litografiske sten fra Solnhofen i Tyskland.

Claus Carstensen og Tóroddur Poulsen har flere gange arbejdet sammen i stentrykkeriet i Tórshavn og udstillet sammen i blandt andet Nordens Hus på Færøerne. Begge kunstnere arbejder i flere lag. Claus Carstensen opfordrer publikum til at bruge en drøvtyggermetode, som han selv har brugt den:?Fordøjelsen foregår ad flere omgange og både gentages og varieres i en løbende proces. Når vi kigger længe nok på hans billeder, dukker der nye henvisninger op. Det handler blandt andet om menneskers bevidsthed i forhold til dyrs bevidsthed. Mennesket ved i modsætning til dyr, at det skal dø og lever i et begrænset tidsrum. Det fine ved Claus Carstensens billeder er, at de kan opfattes på forskellige niveauer. Med andre ord:?Vi kan alle forstå dem.

En af Claus Carstensens nøglemetoder er defacing - det kan slet og ret sammenlignes med et barn, der maler et ansigt over med krimskrams. På en og samme gang er det en destruktiv og konstruktiv metode. Godt nok skamferes billedet, men Carstensen bruger metoden med en hårfin balance - som en billedstorm, der har udsyn og samfundsmæssig kontekst.

Nutidig surrealisme
Tóroddur Poulsens billedkunst er ligesom hans lyrik grundlæggende abstrakt, selv om det meste er ganske genkendeligt. Der er for eksempel cyklen, som han dyrker med en uregelmæssighed i mønstre. Noget så ufærøsk som cyklen - enten vandrer færingerne, eller de sejler og kører i bil. Men cykler findes der kun få af i Nordatlanten.

Symbolikken er sjældent særlig konkret, og der er heller ingen direkte måde at afkode dem på. De forekommer dog altid ligetil, oprigtige og også humoristiske. Der er for eksempel spande, der går igen i billederne, og Tóroddur Poulsen bruger dem til alt muligt i en nutidig form for surrealisme. Den gode spand og de andre hedder en af de overraskende titler for eksempel. Værkerne er koncentreret om tunge, eksistentielle emner ofte med religiøse aspekter med referencer til døden og den sidste nadver.

40 års erfaring
Stentrykker Jan Andersson har 40 års erfaring i branchen. Han er udlært hos litograf Christian?Sørensen i Hjørring, dengang da der i det nordjyske blev trykt både Asger Jorn og Wilhelm Freddie i lange baner. Jan Andersson er fascineret af den udveksling, der er kommet i stand mellem Færøerne og Sydslesvig og fremhæver samarbejdet mellem arrangørerne.

- At arbejde sammen med de to kunstner er en fornøjelse. De spørger aldrig, om noget kan lade sig gøre, men hvordan det kan lade sig gøre, siger Jan Andersson.

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Foreningen Norden, Nordisk Informationskontor i Flensborg, Steinprent i Tórshavn og Sydslesvigs Danske Kunstforening.