Kunstneren Daniel (Daniel Norback) bliver kontaktet af Europas ånd (Svend Erik Kristensen), en nydelig herre med pudret paryk, som har en opgave til ham: Han skal skabe en forestilling, som kan genrejse kontinentets storhed og inspirere befolkningen. Daniel går til opgaven med stort gåpåmod, og hans ambition er at genfortælle Europas historie fra istiden og 15.000 år frem. Scenografien er et barokteater på hjul, hvor han spiller historiske scener fra antikken, Romerriget, oplysningstiden osv. Han får forklaret publikum, hvad demokratiet og frihedsværdierne går ud på med underlægningsmusik fra et keyboard, men intet går alligevel som planlagt.

Goodbye Europa! er et gæstespil på Husets Teater af performancegruppen NORPOL, som de seneste ti år har skabt forestillinger, der genreblander teater, performance og dokumentar. I 2012 gjorde gruppen sig bemærket med forestillingen Teheran, mon amour, som blev præmieret af Statens Kunstfond. Med forestillingen Goodbye Europa! sætter gruppen fokus på Europas globale rolle i en verden, der er hastigt under forandring.

Kineserne kommer
I første del af forestillingen har Daniel styr på historiefortællingen. Hans hjælper er en kinesisk kvinde i arbejdsuniform (Pei En Chan), som ærbødigst hjælper til i kulissen. Men som forestillingen skrider frem, fylder hun mere og mere på scenen. Hun skrives ind i historien som Jeanne D’arc, der brændes på bålet. Hun er en repræsentant for Den Anden, Den Fremmede og Den Kinesiske Drage Fra Øst. Daniel – den eurocentriske, hvide mand – begynder at føle sig truet af hendes tilstedeværelse. Daniel og hans forestilling er ikke længere verdens navle, og Europa er ikke længere verdens centrum, nu hvor andre folkeslag fra andre verdensdele begynder at overhale Europa. Daniel mister ikke kun status som herre i eget europæiske hus, han mister også grebet om forestillingen.

Europa uden visioner
Daniels forestilling om Europa får en dobbelt betydning: dels som den fysiske forestilling og dels den mentale forestilling, vi gør os om Europa. Hvilken kulturarv bringer vi med os, og hvad kan vi bruge den til i dag? Hvilken betydning har demokrati og frihedsidealer for os i dag? Hvad kan vi bruge filosofferne til? Religionen? Har politikerne overhovedet nogen visioner for, hvor Europa skal bevæge sig hen? Er Europa efterhånden kun ruiner og tomme postulater om frihed, lighed og broderskab? Det er store spørgsmål, som umuligt kan besvares på den time, forestillingen varer.

Daniel Norback har et stort komisk talent, og blandingen af barokteater og performance, hvor publikum også inddrages aktivt, fungerer godt i dele af stykket. Svend Erik Kristensen er herlig i rollen, som den europæiske ånd, der ønsker, at den europæiske befolkning skal inspireres til at genrejse den europæiske storhed. Den kinesisk-østrigske skuespiller Pei En Chen er charmerende med sine drillerier og forførende dans, selvom hun er langt fra skræmmebilledet af ”Den kinesiske drage” eller ”Asiatiske tiger”.

Ideen om et comeback til den europæiske ånd er sådan set god nok i en tid, hvor rådvildheden og manglen på visioner i Europa ses tydeligt. Men for det første er det meget begrænset, hvor meget historisk og kulturelt arvegods, Daniel kan nå at gennemgå på en time. For det andet bliver den sidste del af Goodbye Europa! for løs. Selvom det er en del af forestillingens pointe, at stykket falder fra hinanden ved kineseren/den fremmedes indtog, så virker slutningen desværre ikke gennemarbejdet nok.