”I wanne be a billionaire so fucking bad, buy all of the things I never had”, lyder de første linjer i Travie McCoys sang Billionaire, som også er en del af lydsporet i ungdomsforestillingen FUCKING FATTIG – fortællinger fra finanskrisen. Og ja, hvem har ikke fantaseret om at kunne købe alverdens forbrugsgoder! Men hvad sker der, når finanskrisen river det økonomiske grundlag væk under én, og man pludselig ikke længere har sine ting, fordi de er blevet hentet af fogeden? Og hvad sker der med ens sociale status og identitet, når man ikke længere kan hævde sig ved at eje den nyeste fladskærm, iPhone, iPad eller mærketøj? Hvad har man at byde på som menneske, når det materielle skrælles væk? Det er nogle af spørgsmålene, der stilles i denne Alias teaterproduktion.

Storforbrugende teenagere
Scenerummet glimter i guld og sølv, og der ligger bunker at tøj overalt til at symbolisere overflodssamfundet. Mads Riisom spiller teenageren Emil, der har alt: iPad, iPhone, computer, det nyeste mærketøj og sko, fladskærm og dvd-film. Han har endda flere computere og mobiler. Han vogter over sine ting i kælderen, og hans adfærd er usympatisk og asocial. Hans ravnemor er aldrig hjemme, men hun tjener kassen og forærer ham alle disse ting for at dulme sin dårlige samvittighed. I skolen nyder han status blandt kammeraterne, som beundrer ham og hans ting.

Anne Gry Henningsen spiller Emma, som forvirret shopper rundt for at finde en identitet. Hun ønsker desperat at være som Emil og Victoria (en anden pige på skolen). For de har styr på deres liv, de går i det rigtige tøj, og er højt placeret i det sociale hierarki. Emma føler sig som en panda, sårbar, truet af udryddelse, og hun er nærmest usynlig i skolen, fordi hun ikke har de rigtige materielle goder at hævde sig med.

Forældrenes økonomi ramler
Så rammer finanskrisen, Emils mor går konkurs med sit firma, og fogeden kommer og henter alle tingene. Emil mister den identitet og status, han har haft blandt kammeraterne. Han nægter at acceptere sit nye liv som fucking fattig. Han har ingen forståelse for moren, men bebrejder hende alt.

Emma skal konfirmeres. Emmas far lider af storhedsvanvid og festen kan ikke blive fantastisk nok. Han vil forære Emma en rejse til New York, men der er kun råd til en campingferie i Sønderjylland. Emmas mor har nemlig pludselig taget uddannelsesorlov midt under konfirmationsforberedelserne og tjener ingen penge. Emma er rasende. Emmas far er rasende. Der er ingen status i bare at hygge sig sammen. Forestillingen viser en forkælet ung generation, som er opvokset i troen på, at de kan få alt, og deres forældre er selv kørt op i et gear, hvor de tror, at ungerne kun er lykkelige, hvis de får alt, hvad de peger på.

Menneskelig deroute
Når Emil ikke længere har de nyeste ting, er han så stadig noget værd som ven? Vil Emma nogensinde komme sig over, at hun har været på campingferie i stedet for en tur til New York? Kan hun overhovedet fortælle det i skolen? Hvordan håndterer forældrene at skulle sige: ”Nej, det har vi ikke råd til.” Emil og Emmas familier har en nultolerance over for det at være fattig. For dem er det at være fattig lig med at være usynlig. Al status og identitet er bundet til de ting, de ejer. Det er en tankevækkende forestilling, som krydsklipper fint mellem de to familiers historier, og hvor humoren bruges til at fortælle om det, som er svært. Skuespillerne rammer fint en tone, som passer til de unge, og stykket bliver aldrig pædagogisk overforklarende. Det er stof nok at tale om for både unge og voksne. Husk at slukke iPhonen under forestillingen.