Atlas - en dansecyklus Uppercut Danseteater
Anmeldt 1/3 2013, 06:12 af Hans Christian Davidsen
Feminin mimik og drengerøvedans
Feminin mimik og drengerøvedans
« TilbageDet var legende, humoristisk og smækfyldt med energi. Uppercuts fremadstormende ensemble med unge dansere charmerer sig ind hos publikum med den poetiske og også morsomme forestilling Atlas. Forestillingen er et farverigt billede på verden i dag, danset i en blanding af moderne dans og breakdance og med en meget bred appel til alle aldersgrupper.
Fire koreografer fra Korea, USA, Brasilien og Danmark står bag Atlas – et par timer med moonwalk, næsten umulig håndstand, akrobatisk flikflak og bevægelser hen over gulvet i noget, der lignede vægtløs tilstand. Sådan kan man tale med kroppen.
Livets rejse
Forestillingen bliver åbnet med en betagende lille dansefilm, Launch, hvor en ung mor, danseren Anne Seloy, tager sin baby Sne (et navn som kun otte danskere bærer) med på livets rejse med start fra Hovedbanegården i København. Sådan blødgør man publikum lige fra begyndelsen: Med en babys naturlige nysgerrighed og instinktive efterligning af morens mimik og bevægelser må vi alle strække våben.
Det feminine univers fortsætter med solodansen World Wide, der er smidigt og stærkt danset af Stephanie Thomasen. Mellem kufferter fortsætter livets rejse, ekspressivt og dramatisk, med danserens lange og yndefulde ben, der sparker voldsomt i alle retninger. Det er en ung og søgende kvinde, der tvivler, i et dystert kosmos.
Med ind i drengeværelset
Efter en tidlig og kort pause bliver vi med nummeret Black Sheep inviteret med ind i drengeværelset. Den vandt i efteråret 2011 Copenhagen Choreographers Competiton og er tilsat musik af Nuttin' But Stringz og Vitamin String Quartet.
Den elegante Mark Mouritzen giver den sammen med drengerøvs-charmørerne Fatih Berber, Lukas Larsen, Mikael Santana og Grimah Nordine-Dany en ordentlig spand kul med masser af breakdance og stunts. De flyver gennem luften, nogle gange som om de svæver, fræser over møbler og kulissevægge, der bliver brugt fantasifuldt. I Black Sheep blander Stephanie Thomasen sig med små indlæg.
Alle danseforestillingens mænd slutter af med The Discovery, og her er der dans direkte fra Nordvestkvarteret i København: Med kasketter på hovedet vrider og bøjer de adrætte mandekroppe sig. Tager overraskende drejninger. Der er kortspil om store indsatser, en abe stjæler bananer fra et menneske, og en smart fyr tager røven på nogle andre.
Her er veltrænet maskulinitet: Mænd med muskler og vaskebræt, hvide skjorter, sorte bukser og bevægelige scenevægge, der bliver brugt som dansegulv og gemmesteder. De danser bagdelen ud af bukserne, og de er glade for det.
Publikum får en dejlig Uppercut med feminin poesi og maskulin frækhed.