På sin 30 års fødselsdag bliver Josef K. arresteret uden at kende anklagen. Han slæbes for retten og trækkes gennem en proces, hvor han udsættes for forhør og ydmyges i en grad, der nedbryder hans selvrespekt, indtil han til sidst dømmes til døden. Martin Tulinius har iscenesat forestillingen Processen på Republique, som er baseret på Franz Kafkas berømte roman af samme navn. Det er en visuelt ekspressiv forestilling, som udspiller sig i et mareridtsagtigt og klaustrofobisk univers. Martin Tulinius har tidligere taget livtag med Kafkas univers og modtog i 2000 en Reumert-pris for forestillingen ”K”, som handlede om Franz Kafkas liv.

Mareridtsagtigt univers
Scenografien er dyster med en høj mørk aflang bygning med døre og vinduer, der som udgangspunkt holdes lukkede. Når en dør eller et vindue åbnes, lukkes det hurtigt igen. Der er en utilnærmelighed, enhver passer sit, ingen tør blande sig i andres sager, og alle føler sig overvåget af systemet. Store øjne stirrer ud i mørket mod publikum, og lyden af et ur, der tikker, forstærker følelsen af, at tiden er ved at rinde ud, og at det uundgåelige nærmer sig: dommen. Statisterne spiller den ansigtsløse menneskemasse i et mareridtsagtigt univers, de haster søvngængeragtigt eller forskræmte gennem byen, de taster løs på skrivemaskinerne på kontoret og i retslokalet med skrap disciplin, eller de er forkrøblede, navnløse skæbner, der tortureres, underkastes forhør eller kryber sammen i fængslet og venter på en dom for noget de muligvis ikke har gjort. De er fanget i et system, som kværner mennesker. Den endeløse venten, forhørene og uvisheden skaber frygt og håbløshed, og de svinger mellem apati og desperation.

Josef K. under anklage
Josef K. spilles af Jens Jacob Tychsen, som i ekspresfart har læst op på hovedrollen, da Lars Mikkelsen måtte melde fra til forestillingen. Jens Jacob Tychsen leverer en glimrende præstation som forsikringsagenten Josef K., der først ikke fatter, hvorfor han skal arresteres og sidenhen virkelig tror på, at han har en chance, indtil retten til sidst dømmer ham til døden, og han ender med en kniv i ryggen. Jens Jacob Tychsen portrætterer Josef K. som en mand, der forsøger at opretholde en professionel facade udadtil, indtil han desperat må erkende, at han ikke kan vinde kampen mod systemet. Det handler ikke om skyld eller uskyld, men om, at kampen er meningsløs.

Forestillingens anden positive overraskelse er Karen-Lise Mynster, der brillerer i rollen som Josef K.’s advokat Huld. Troels II Munk leverer fine præstationer som bl.a. Josef K.’s onkel og maleren Titorelli, og det samme gør Morten Hauch-Fausbøll i rollerne som bl.a. opsynsmand og direktør. Kitt Maiken Mortensen betager i rollerne som den smækre Fraulein Bürstner og sygeplejersken Leni, som tiltrækkes af den kvindeforskrækkede Josef K., der hellere vil tale om paragraffer og retfærdighed end indlede en amourøs forbindelse.

Skræksamfund
Kafkas bureaukratiske dystopi er stadig aktuel i dag. Publikum kan spørge sig selv, hvorfor vi stadig indretter samfund, der begrænser os som mennesker, og hvorfor der ikke er plads til visioner og drømme? Vil vi have et samfund med flere autoriteter, mere topstyring og øget overvågning af individet, eller vil vi gøre op med hele den frygtkultur, som efterhånden gennemsyrer vores samfund? Det er dramatiker Astrid Øye, som har omskrevet Kafkas roman til teater, og det er imponerende, hvordan hun har skruet stoffet sammen i denne dramatisering. Forestillingen varer 105 minutter uden pause, og man kan indvende, at enkelte scener var på grænsen til at blive for lange, eller også var det bare mig, der blev lidt utålmodig undervejs. Men jeg vil bestemt opfordre til, at man går ind og ser denne meget vellykkede forestilling.