Kvinde min, jeg elsker dig – Gid du var i Skanderborg og blev der, synger Henrik Lykkegaard i et potpourri af had og kærlighed.

Dette er udgangen på to timers forrygende musical-komedie om mand og kvinde, der som hensynsløse radiobiler knalder mod hinanden. Herlig alvor og pjat om dating, parforhold, utroskab, skilsmisse, tosomhed og mange andre bieffekter af den forbandede kærlighed. Vi er godt underholdt fra start til slut:?Fra kejtede datingscener til en tilforladelig, men dog målbevidst listende bedstefar, der lægger an på en dannet og tilbageholdende bedstemor under en begravelse. Det er ren Woody Allen, og det har da heller aldrig nogen ende det evindelige spil mellem hannerne og hunnerne.

Folketeatret er på turné med forestillingen Jeg elsker dig?!: Henrik Kofoed, Christiane Gjellerup Koch, Louise Mieritz og Henrik Lykkegaard. Forlægget er amerikansk – I love you, you’re perfect, now change – er inspireret af tv-serien Friends, og er den musical, der har spillet længst nogensinde på scenerne Off-Broadway i New York.

Konstant formkurve
Endnu et stykke teater om parforholdet? Ja, teater siges jo ofte at være bedst, når det handler om noget, vi ikke forstår – og som vi kan se os selv i. Denne musical, der med et komedieagtigt indhold opdeles i små sketches, er lige så meget revy. Den har det som Bayern München.?Den holder formkurven konstant, hvor det dog går lidt mere hæsblæsende til i første akt end i den noget mere rolige og eftertænksomme anden akt.

Der er levende musik til løjerne med kapelmester Fini Høstrup og violinist Louise Hyrup – musik til historier om mænd, der taler, og kvinder, der lader som om, de lytter. Om en kvinde, der ved, hun ikke er et skår, og en mand, der drømmer om at være et hug:?»Jeg er tosset og tumpet – min biceps er skrumpet«, synger en forunderlig Henrik Kofoed.

»Der er mangel på mænd«, proklamerer de to kvindelige medvirkende som kræsne single-piger, der ikke er tilfredse med udbuddet. Et par forældre skåler og lykønsker, da deres søn og Karen er gået fra hinanden. Karen ville hellere have karriere.

Og som den praktiserende parterapeut Martin Østergaard skriver i programmet til Jeg elsker dig?!: »Hvis jeg kunne fratage mig selv og mange andre fraskilte deres dårlige samvittighed over at være blevet skilt, ville jeg gøre det straks. Der er alt for megen skyld og skam bundet op på den konto. Og man kunne med lige så megen ret hævde, at folk, der lader sig skille, er modige og kvalitetsbevidste og hellere leve alene end med en kærlighed, som er død«.

Død kærlighed
Der er også død kærlighed i Jeg elsker dig?!, der, som man kan se, både efterfølges af spørgsmålstegn og udråbstegn. Louise Mieritz er en kvinde, der dog har gennemskuet spillet. Hun har været lige så tit oppe ved alteret som Elizabeth Taylor – som brudepige. Det er også bedst – siger hun – når hun nu har en «Gucci – hun ligner en mus i«. Der dukker en bitterfisse op på netdating – også fortræffeligt spillet af Louise Mieritz – og giver os midlife crisis for fuld udblæsning. Her pyntes ikke på noget som helst. Hold da op, hvor er det herligt.

Sex eller skyllemiddel
Henrik Lykkegaard og Christian Gjellerup Koch springer ud som småbørnsforældre til lille Victor Emil uden bindestreg. Henrik Kofoed er husvennen, der er på besøg. Han får ikke et ben til jorden i en verden med lille Victor Emil uden bindestreg som det centrale omdrejningspunkt. Man ville holde sig væk og være slut med at være ven, hvis man var ham. Så har piben fået en anden lyd hos far og mor (Henrik Lykkegaard og Louise Mieritz), der sidder i en suppedas med regninger, vasketøj og unger, der skal pakkes i seng. Det lykkes aldrig far at få konen med i kassen:?»Åh nej!! Jeg har glemt at putte skyllemiddel i vaskemaskinen!!«

Komikken er grotesk og gribende. Alle fire leverer sang (damerne med mest stemme) og skuespil til forlystelse og fornøjelse. Der ligger hele tiden et smil under de absurde replikker. Denne musical-komedie kan man kun elske.