Det er svært at lave noget, som rammer alle aldersgrupper. Sådan er det indenfor alle genrer. Balancen mellem en magisk børneforestilling med forståelige jokes og en indholdsfyldt voksenforestilling med samfundskritik er svær at ramme. Med den nye familieforestilling Fang julemanden har Aalborg Teater dog klaret opgaven over al forventning.

Julie Christensen på 10 år bor med sin mor, stedfar og mormor, og hendes højeste ønske er at kende sin rigtige far, som ingen synes at vide, hvem er. Julie har forgæves skrevet sit ønske til julemanden år efter år, så denne jul vil hun fange ham og tvinge ham til at hjælpe hende. Problemet er blot, at julemanden er på vej på pension og har overladt nogle af opgaverne til sin uduelige søn Lille Nis. Han bliver derfor viklet ind i Julies problemer, og snart er alting vendt på hovedet og rodet rundt, så Julie føler sig fanget i spørgsmålet om at gøre det rigtige, mens engle, julepynt, magi, bamser og sange fylder scenen.

Amalie Dollerup spiller hovedrollen som Julie Christensen, og hun udfylder dygtigt rollen som den forvirrede 10-årig pige. Svingende mellem utilfreds og tvær, overglad og energifyldt, at hun må danse rundt, udtrykker hun flot en barnlig sindstilstand, så børnene kan relatere til hende. Dollerup og hendes rolle bliver et præcist billede på forestillingen – en blanding af voksen og barn. Forestillingen er flydende og levende, og den simple stue bliver livagtiggjort af scenografien med glimmer, lyskæder og en spændende sofa. Alle børn vil garanteret gerne bo i sådan en stue med sådan et juletræ.

Forestillingen er for alle mellem 7-97 år, og man kan med rette spørge sig selv om, den ikke hovedsageligt er henvendt til de yngste, og jo selvfølgelig er den det. Men den forventningens glæde, som hele salen summer af, når salen er fyldt med bedsteforældre og børnebørn, fætre og kusiner og de mere skæve familiekonstellationer, smitter alle, og det er en fornøjelse at se så mange børn være opslugt af historien på scenen. Samtidig gemmer der sig en mængde sjove, skæve elementer i forestillingen, som er rettet mod voksenhumoren. Tydeligst står Marianne Høgsbro, der som den unormale mormor iført leopardkjole og ”Miss Klarup 1973”skærf får både børn og voksne til at fylde salen med grin og latter. Høgsbro er bare god! Effekter med lys og lyd er ret kraftfulde, så børn skal altså være mindst syv år for at kunne se den uden at blive bange.

Forestillingen stiller nogle centrale eksistentielle spørgsmål, som ”hvad er normalt?” og ”er noget overhovedet normalt?”, og de bliver serveret på en børnevenlig måde. De nærmest socialkritiske elementer er pakket ind i en magisk verden, så samfundskritikken er synlig for de øjne og øre, som er udviklede nok til at forstå det… sådan lidt a lá H.C. Andersen.

Det er en helt anderledes juleforestilling, end hvad undertegnet havde forestillet sig, men bestemt til det bedre. Det er fantastisk at se en forestilling, hvor både humor, glæde, eventyrlig magi og ”at forholde sig til samfundet” forenes med dygtigt og præcist skuespil fra stort set alle deltagende. Årets juleforestilling er en perfekt julegave til alle i familien. Glædelig jul…