Det er sjældent, at en skuespiller går på scenen og undskylder noget, før tæppet er gået op. Birthe Neumann mente dog, det var nødvendigt på forhånd at advare publikum i Flensborg Teater mod hendes skæve smil: - Jeg har fået en mindre ansigtslammelse, efter at have været udsat for træk. Derfor kan mit smil virke lidt skævt - men nu smiler jeg ikke særlig meget i denne forestilling, sagde hun.

Nej, det tør siges. I Landsteatrets lille halvanden times bittersøde komedie Små grå løgne er Birthe Neumann ægteskabets kvindelige part, der kommer med de tørre og stærkt ironiske kommentarer. Hun har bestemt ikke meget at le ad. Allerhøjst en selvfed husbond, der ikke blot lyver over for alle andre, men også over for sig selv. Kurt Ravn er en fornøjelse at opleve i denne rolle, der næppe kun er fri fantasi.

Små grå løgne er en tomandskomedie om næsten ulidelig tosomhed. Simon Bretts tekst er der ikke de store overraskelser eller spidsfindigheder i. Vorherrebevares. De to ægtefæller er omkring de 70, grå i toppen og kender hinanden alt for godt. Det er kun hende, der har et par hemmeligheder tilbage, og måske er det slet ikke så dårligt at holde noget tilbage.

Komedien henvender sig måske især til de midaldrende, men, men den kan sagtens med udbytte ses af et yngre publikum, som der ikke var mange af i Flensborg Teater.

Han er pensioneret akademiker med en middelmådig karriere bag sig. Han fik ikke det professorat, han gerne ville have haft, hvilket ligesom alle øvrige små-fiaskoer var alle de andres skyld. For få har set hans vid, mener han. Lidt uprøvede studiner er det dog lykkedes ham at få penetreret - og mens stykket kører, har han også noget kørende med en der hedder Margaret. Han skriver på sine memoirer, som hustruen forudser ikke vil blive antaget af noget forlag med respekt for sig selv.

Livsløgne rulles op
På halvanden time følger vi det engelske ægtepar fra om morgenen, hvor hun ikke har lukket et øje på grund af mandens snorken, til om aftenen, hvor han siger, han ikke kan falde i søvn - og rå-snorker et minut efter. I løbet af den dag, vi følger parret, bider de af hinanden. Livsløgne rulles op - mest hans. Og nok er han en skrydende ægtemand, men ind imellem bliver han også ganske menneskelig og egentlig ganske harmløs, når man oplever ham uden om hovmodet, hans underlige modviljer mod bestemte ting og de vittigheder, som hans bedre halvdel har måttet lægge øren til gennem et helt ægteskab.

Der kommer to store sandheder på bordet til sidst, og de skal naturligvis ikke røbes her.

Hvad gik galt, spørger han på et tidspunkt.
- Det ved jeg godt! Det var, da du begyndte at bolle alt, hvad der var inden for din rækkevidde, fastslår hun. Det lyder sandsynligt. Men nogle gange bliver stykket nærmest et lille forsvar for de små hvide løgne - ikke mindst på grund af det solide skuespil fra de to gamle ræve.

Lidt skræmmende eksistentialistisk bliver det, når begge konstaterer, at de »ikke har mere at se frem til«.

Overdrivelsen letter forståelsen og dog er Små grå løgne genkendelige. Og formidabelt præsenteret af Birthe Neumann og Kurt Ravn, men ud fra en tekst, der ikke svinger sig helt op til toppen.

Birthe Neumann er i øvrigt netop blevet kåret som »Årets turneskuespiller I Danmark« for sin rolle I Landsteatrets »Tilbagetog fra Moskva«.