Oppe under loftet på Aalborg Teater på den eksperimenterende scene Transformator får en ny tragedie snart premiere. Det er myten om Kong Ødipus, der endnu engang får en tur gennem den dramatiske vridemaskine, som denne gang indeholder plastikpalmer, sprut, karaoke, pool og masser af blod… alt hvad der skal til for at skabe en sand tragedie.

Det er de fire antikke myter Kong Ødipus, Antigone, Ødipus i Kolonos og De syv mod Theben , som er kogt sammen til forestillingen ”Ødipus på Kreta”. Fem skuespillere og en relativ simpel scenografi skaber rammerne om historien om den tragedieramte familie fra Theben. Der er nu gået 16 år, siden Ødipus opdagede, at han havde slået sin far ihjel, giftet sig med sin mor og fået fire børn, som dermed også er hans egne søskende. I vrede over sin blindhed stikker Ødipus sine øjne ud, og her 16 år senere møder vi ham igen. Hans mor og kone har begået selvmord, og han lever med sin ene datter Antigone, mens han ikke har set de andre børn i 16 år. Den ene søn har slået den anden ihjel, og tilbage er kun hundeslagsmålet om, hvem der skal overtage kronen. I et forsøg på at få familiens blødende sår til at hele igen tager de alle en tur til onkel Kreons luksushotel på Kreta, men fest og sprut er som bekendt sjældent løsningen i det lange løb.

Nærværende anmelder så forestillingen en uge før premieren, og ja der var stadig et par tekniske detaljer, som skulle rettes, men ellers er det en fabelagtig forestilling, som underholder fra start til slut. Historien lægger sig i fin tråd med de gamle græske tragedier, som den tager udgangspunkt i. Den holder sig til genren, mens den lægger en moderne vinkel på det. Facaden falder (bogstaveligt talt), og vi inviteres helt med ind i de grimme, sårbare situationer. Samtidig flettes humor og pinlige situationer ind, så man ikke kan andet end at grine. Det gør man, både fordi det er sjovt og underholdende, men også fordi det er så tragisk, at alternativet er at græde. De fleste vil kunne genkende noget af sig selv i forestillingen, for hvem har ikke prøvet at lade som om, at intet grimt gemmer sig under overfladen, at familien kun har hyggelige stunder sammen, og at alle til festen er gode venner?

Grobunden for aktualiteten i denne forestilling finder man udtrykt i scenografien. Gulvet på scenen er nemlig lavet af glas(lignende materiale), og det er jo netop i fortidens spejl, at vi lærer at forstå vores nutid og forme vores fremtid. Det formår forestillingen at få udtrykt i dette møde mellem den gamle græske myte og det moderne Paradise Hotel, hvor en efter en ”stemmes hjem” til alt er kaos og brudt sammen.

Skuespillernes overbevisende præstation bærer en stor del af forestillingen. De supplerer hinanden på fin vis, og der er en skøn dynamik mellem dem. Det er første møde med skuespilleren Andreas Jebro på Aalborg Teater, men efter denne forestilling tegner det lovende for den nye dreng på holdet. Han har en fascinerende kontrol over sin krop og formår at skabe et fysisk drabeligt opgør ene mand.

Forestillingen tager store spørgsmål op. Det er både spørgsmål om identitet og skæbne og spørgsmål, som berører dig selv og hele samfundet. Kan man ændre sin skæbne? Er det muligt at ændre den vej i livet, som er blevet grundlagt for dig? Binder arv og miljø dig på altafgørende vis? Kan man skabe en identitet uden at have en kernefamilie at binde den op på? Disse spørgsmål er centrale i vores senmoderne samfund, og derfor er Ødipus på Kreta en central forestilling. Der er kun plads til ca. 40 pr. forestilling, så skynd dig at bestille billet.