Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer

Schwanzen Sänger Knaben Det lille teater, Flensborg
Anmeldt 28/3 2012, 18:28 af Hans Christian Davidsen

En ordentlig omgang stemmejern


En ordentlig omgang stemmejern

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der vil komme billeder for jeres indre, som I ikke havde turdet håbe på, I ville se. Hvis de ikke er forsvundet senest søndag aften, så bedes I kontakte os. Så har vi et særligt middel mod det.

Sådan lød indledningen til Perler for svin. Bøssekvartetten Schwanzen Sänger Knaben trådte ind på scenen med en velment advarsel som den, der tonede frem på tv-skærmen i DR-monopolets tids: »Uegnet for mindre børn«.

Så var vi advaret. Hvis vi ikke kunne klare mosten, så var vi selv ude om det. Ingen vil slik – bondepik.

Og det blev en af den slags forestillinger, hvor nogle blandt publikum i pausen kom hen til undertegnede og sagde, at »de var spændte på, hvad jeg ville skrive om forestillingen«. Tag bare sangen om hededigteren Steen Beensen Slikker, der skrev om den gæve jyske bonden Karl:

»Der blev ikke tygget drøv. Han var vild med bonderøv« eller »Nu er der ingen, der vil’ slik – på en gammel bondepik«. Eller sangen om den indiske guru, der er glad for små drenge uden hår på dilleren. Eller en lyrisk beretning fra mødet med veludstyrede sorte mænd i New Orleans: »Suck my cock – Jeg kan ikke få nok – giv mig et voodoo-chok«.

Det var desværre svært at svare på allerede i pausen. Ved min side sad en åbenlyst beruset mandsperson, der var en prøvelse for såvel publikum som de fire mænd på scenen – der dog klarede ham i stiv arm. Efter pausen rykkede vi begge væk fra hinanden, og det var herefter muligt at koncentrere sig om den ædruelige tale på scenen, der bevægede sig i et spændingsfelt mellem pornografi og blasfemi – for nu at bruge Schwanzen Sänger Knabens egne ord.

Trækkerdreng fra Thyregod
De fire syngedrenge Bent Jacobsen, Ole H. Christensen, Niss Stricker og Brian G. Jensen har fået deres kunstneriske rejsning i et kreativt miljø omkring Bøssehuset på Christiania. Deres show er vokset ud af noget, der startede som sjov og gimmick til fødselsdage og bøssefester for 16 år siden. Siden er det blevet til et herligt repertoire, der lader hånt om tabuer og dermed skaber en forløsende latter. Hvad der kommer først, er svært at sige.

Forestillingens titel Perler for svin er dejlig flertydig. Hvem er svinene? Hvor er perlerne? Schwanzen Sänger Knaben holdt tungen lige i munden og satte ord på svære emner uden, at der gik alt for meget lummer ha-ha-ha i det.

Spændvidden
Grænseoverskridende? Ja – på den gode måde. Men spændvidden var ikke så imponerende: Efter en håndfuld sange om lumre konfirmationspræster, halvperverse langturschauffører og trækkerdrengen fra Thyregod, så har man fattet budskabet i al denne skønsang med alt, sopran, bas og baryton. Heldigvis er der masser af brod, så det er til at holde ud.

Forrige anmeldelse
« Stand up - Flemming Jensen «
Næste anmeldelse
» Maestro »