Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit 12 liter alkohol om året, hvilket placerer vores lille nation i toppen af de europæiske statistikker. Udgangspunktet for (&) Pollners ungdomsforestilling 4,1 Promille er de hårde facts, der ligger bag vores alkoholforbrug og de våde varers følgevirkninger. Forestillingen veksler mellem faktabaserede 'uddannende' indslag og en fiktiv case: historien om første gang Signe på 13 år får lov til at tage til en fest, hvor der bliver drukket. Hun får to øl med på betingelse af, at hun drikker den ene hjemmefra sammen med sin far.

(&) Pollner tager os med på bar på Bådteatret, hvor en tung todelt bardisk på hjul konstant bliver transformeret, og lynforedrag, demonstrationer og tv-indslag langes over disken. Dog ingen smagsprøver. Der berettes fx om alkoholens historie, de forskellige alkoholkategoriers sortiment og fysiognomiens reaktioner på en tiltagende promille. 4,1 promille – slam, så er du død! De kolde facts spædes op af videoindslag med ekspertudtalelser, voxpop og førstehåndsberetninger om forskellige erfaringer med alkohol.

På scenen spilles alle roller af den veloplagte skuespillerduo Anne Gry Henningsen og Mikkel Løvenholt Reenberg, der veksler mellem at være objektive værter, forældre og teenagers. Det er et enkelt setup, som langt hen ad vejen fungerer fint efter hensigten. Der stilles oplagte spørgsmål, såsom hvorvidt man bør lade sin 13-årige få et par øl med til fest, hvordan alkopop'ens (sodavand med alkohol som fx Bacardi breezer) popularitet spiller ind i de meget unges lyst til at drikke, og hvad der sker for den seksuelle frigjorthed, når promillen stiger. Både tekst og iscenesættelse styrer fint fri af løftede pegefingre, men man sidder alligevel tilbage med visheden om, at alkohol er noget værre gift, som, hvis det blev opfundet i dag, øjeblikkeligt ville være blevet bandlyst – forestillingens åbningsudspil.

Hvis man ikke lige er i forestillingens målgruppe, som jeg vil begrænse til teenagers og deres (fortvivlede) forældre, bliver man overvejende oplyst om ting, man ved i forvejen, men alligevel gladelig fortrænger, når lørdag aften står i hegnets tegn. Ikke at man bliver meget fornuftigere af at få opfrisket facts om alkoholens helbredsmæssige konsekvenser osv., men det skader jo aldrig at være oplyst.

Jeg forlader da også båden i Nyhavn med en fornemmelse af, at 4,1 Promille vil ramme sin målgruppe fint og give sit yngre publikum lidt stof til eftertanke. De vil måske tænke lidt mere over skadevirkningerne og være en smule mere bevidst over uoverensstemmelsen mellem den faktiske virkelighed og hvordan, man tror, virkeligheden hænger sammen, når man sejler lalleglad rundt i sin drukrus. Men hvorvidt forestillingen har nogen indflydelse på vores alkoholforbrug, som teatret også selv skriver, kan man godt være i tvivl om. Og det er heller ikke missionen. Folkene bag synes at have en oprigtig interesse i at debattere fænomenet med en realistisk bevidsthed om, at alkoholen er kommet for at blive og må betragtes som en meget integreret del af vores kultur.

Som teateroplevelse er 4,1 Promille ikke videre interessant. Skuespillerne gør deres arbejde fint, er søde, underholdende og har et fint, dynamisk samspil. Humoren rammer dog på premiereaftenen flere gange tydeligt forbi publikum, hvilket spillerne klart erkender, og platheden farver af og til både iscenesættelse og tekst lige rigeligt. Det hægter os ikke af, men der er virkelig grænser for, hvor meget man investerer i denne fortælling. Eksempelhistorien om den 13-årige pige og hendes forældre er temmelig banal, men rejser nogle relevante spørgsmål og vil sikkert vække genkendelse hos teenagere og deres forældre.

Forestillingen er som helhed præget af lige lovligt mange skift mellem de forskellige fortælleplaner og nogle tunge overgange med den i længden lidt klodsede scenografi og et irriterende blændende baglys. Man er meget bevidst om, at man sidder i teatret, hvilket gør forestillingen lidt tung at danse med i længden. Til gengæld bruger spillerne publikumskontakten fint og opbygger, i hvert fald spredt, sympati for deres projekt undervejs.

4,1 Promille kan klart anbefales til teenageforældre og deres børn, men til et bredere publikum synes forestillingen at ville for lidt.