Man behøver ikke tage til Mars for at opleve en verden, hvor tyngdeloven er ophævet – eller i hvert fald ser ud til at være det i Cirkus Arenas jubilæumsforestilling, hvor artister i verdensklasse balanceres på en tynd tråd i luften, så tilskuerne taber pusten.

Der er også heste og kameler, der laver veludførte numre og den uundværlige drillende klovn - alle repræsenterer den klassiske cirkuskultur med respekt for traditionen, samarbejde og præcision – men også fornyelse inden for cirkuskunsten.

Der indledes med illusionsnumre, hvor en kvinde træder ind i en snæver kasse, der gennembores på kryds og tværs af sabler – og alligevel træder uskadt ud – sådan starter den magiske rejse ind i en verden, hvor man hele tiden udfordres på logik og sanser. Hvordan kan det lade sig gøre?

Medens omverdenen kæmper med kalorier og dårlig kropsholdning, viser Cirkus Arenas på artister, hvordan balance og bevægelse er det muliges kunst. På en tynd line i 6 metres højde danses elegant frem og tilbage og der laves baglæns og den endnu sværere forlæns saltomortale. Der springes længdespring over tre personer på linen og højdespring over en høj mand - og 7 mennesker danner den berømte pyramide i tre ”etager”. Det er helt betagende!

Michael Ferreri bekræfter, at det også er muligt at holde mange bolde i luften, når han elegant jonglerer med 10 bolde uden at tabe en eneste og den unge debutant Gabriel Dellaqua på blot 15 år, viser en balancekunst, der bryder selv fantasiens grænse.

William Tournoud balancerer på gyngende grund på en stabel rør – og sommetider med bind for øjnene - med en elegance, som enhver politiker må misunde ham i disse tider, medens andre udfordrer i dødshjulet eller må bide tænderne sammen, når de svæver i 10 meters højde og bare holdes oppe ved at holde fast med munden.

Sådan overraskes publikum også af mange andre artistiske numre, der alle udføres på mirakuløs vis.

Nok er der ikke mere løver og elefanter i manegen, men der er 6 sorte heste, der laver elegante helpartsvendinger og skifter volter i fin samklang med deres følsomme longør, og der er 3 charmerende kameler, der i nær forståelse med deres kameldriver, åbner blikket ud mod videre horisonter.

Alt sammen bindes sammen med introduktioner af Malene Quist og Bubber, der også synger ind i mellem.

Kostumerne er vigtige og farvestrålende medspillere. De understøtter de enkelte numre og tilføjer en ligeværdig kunstnerisk dimension til de imponerende artister i verdensklasse. Alt ledsages af levende musik, der slagkraftigt spiller i fast takt og rytme, men desværre ensartet og med en så høj decibel, at musikken ikke interagerer med de elegante artisters veltilrettelagte numre, der netop veksler musisk og rytmisk. Orkestret spiller tilmed voldsomt højt som om det er en ravefest, og Bubber og Malene Quist følger trop med alt for højt opskruede mikrofoner, som om formålet er at aktivere tinitussen.