Hvis jeg skal lave en liste over alle de gode ting i verden, hører teatret til øverst på listen. Det er autentisk. Det er her og nu. Det kan - hvis det er godt - have den magi, det moderne bliver tømt for. Teatret er et sted, hvor den menneskelige intelligens er den sidste bastion.

I forestillingen Alle gode ting laver en syvårig dreng en liste over alle de gode ting, der gør livet værd at leve. Det har drengen en god grund. Hans mor lider af en depression og har forsøgt at tage sit eget liv. Og i al sin rørende tro på livet og kærlighed til sin mor lægger drengen gule sedler rundt omkring i huset, så hans mor skal se dem.

På sedlerne står alle de gode ting: Sollys, chokolade, at cykle ned ad bakke, Filur-is, spaghetti i kødsovs… det bliver til langt over tusinde sedler.

Skuespilleren Thomas Clausen Rønne spiller den lille dreng i den fine forestilling, som Haderslev-teatret Møllen spiller.

Publikum tages med
Alle gode ting er er uformelt. Thomas Clausen Rønne både fortæller og spiller skuespil. Han inddrager endda publikum i forestillingen, uden at det virker påtrængende.

Guderne skal vide, at jeg har set for meget teater, hvor publikum bliver trukket med ind i handlingen og ofte med op på scenen, og dette fænomen er i mine øjne ved at være noget så forslidt. Men i Alle gode ting et det ganske okay. Også fordi Thomas Clausen Rønne inddrager publikum med fingerspidsfornemmelse og musikalitet. Det er monolog med pingpong i salen, der giver publikum følelsen af det autentiske.

Udvalgte - sikkert tilfældige - gæster får en af sedlerne i hånden, og når Thomas Clausen Rønne nævner navnet på sedlen, skal de læse op af den. Andre blandt publikum får en en rolle og skal gå i monolog med stykkets ene person, den livsglade dreng, der som voksen selv ender med at blive depressiv. En skal være dyrlægen, en anden skolepsykologen. En tredje skal være drengens far og en fjerde hans livs udkårne.

Musikalsk underlægning
Selv om det er nok så alvorligt det hele, er grundtonen lys i fortællingen. Vi hører både om Den unge Werthers lidelser og drengens hund, der hed August Strinteberg :-D

Den engelske dramatiker Duncan Macmillan har skrevet stykket som bestillingsopgave med en besked om at skulle skrive det til unge selvmordstruede mennesker. Thomas Clausen Rønne har selv valgt den musikalske underlægning, der spænder fra Anne Linnet og Kim Larsen.

I Duncan Macmillans manuskript til Alle gode ting står desuden, at den skuespiller, der spiller stykket, skal inddrage elementer fra det miljø, han selv kommer fra. Thomas Clausen Rønne kommer fra Ravsted, Ravstej som det hedder på sønderjysk, Rappstedt på tysk. Og han blander derfor klingende sønderjysk ind i fortællingen.

Stykket bevæger sig mellem dur og mol med Thomas Clausen Rønne som en skuespiller, der kender den rette timing og besidder nærvær og indlevelse.