Flemming Jensen er en stærk skuespiller - især på teatret, hvor han har en diktion og en fylde i stemmen, der gør teatret til det, det altid bør være: En helt særlig her-og-nu-oplevelse som et autentisk modstykke til alt det bras, vi konfronteres med her og der og alle vegne.

I foråret 2025 er Flemming Jensen på turne sammen med den unge skuespiller Lukas Birch, der samtidig med at han giver Flemming Jensen det unge modspil, også bliver trukket med af Flemming Jensens næsten ærefrygtindgydende rutine.

På vegne af Teater Birch spiller de to deres egen komedie Kometen & Lillebror, og for dem, der er for unge til at vide det: Poeten og Lillemor er en efterhånden bedaget dansk tegneserie, som i øvrigt blev filmatiseret i en serie af Erik Balling.

Det er dog kun ordspillet og rimet, der har en betydning i denne forestilling. Den stiller skarpt på en generationskløft, hvor den ene generation har noget, den anden ikke har. Men ikke altid har øje for det, den anden generation kan give.

Det må vel være det, man kalder hovmod.

Efter at have afleveret de små morsomme pointer i to generationers vidt forskellige sprogbrug og referencerammer, undgår forestillingen dog at tærske langhalm på temaet ungt sprog versus gammelt sprog.

Lukas Birch spiller en ung frygtløs, måske endda naiv, mand, der opsøger en gammel skuespiller for at få privatundervisning. Den unge mand, kaldet ´Lillebror´, vil frem i verden.

Flemming Jensen gestalter en jeronimus-figur, der er knarvorn og forstokket, men ikke dum. ´Kometen´ bliver han kaldt, og han ser gerne tilbage på sin skuespillerkarriere, som han selv mener var glorværdig. Øgenavnet ´Kometen´ har han fået utilsigtet, da en teateranmelder fra Jyllands-Posten i de unge dage havde hørt forkert under en forestilling og kom til at forveksle ´Poeten´ med ´Kometen´.

Forestillingen tager flere overraskende drejninger undervejs. For meget skal ikke røbes her. Det vil ødelægge oplevelsen for de læsere der ikke har set forestillingen - som varmt kan anbefales. Men så meget kan vi røbe, at der er lig i lasten. Den gamle skuespiller har også haft sin vilde ungdom, hvor der var krudt i kanonen. Der var en kvinde, der hed Kirsten, som han ikke så i årtier. Hvorfor mon ikke?

Den gamle skuespiller mener, at den unge mand er helt og aldeles talentløs. Men vi aner, at man aldrig skal sige aldrig. mens den gamle skuespiller er ved at øve på rollen i Sommer i Tyrol (eller ´Sommer i Trotyl´, som den unge mand kalder klassikeren), giver privatundervisning til den uduelige gæst. En ansat fra skattevæsnet ringer flere gange, men den gældstyngede gamle skuespiller snakker skattefar et øre af for at få ham til at lægge røret på.

Man er rigtig godt underholdt med denne forestilling, der ikke blot har komiske elementer, men også en tyngde. Ikke mindst takket være fremragende skuespil.