Det eneste der synes at mangle på Aalborg Teaters store scene i forestillingen Flextrafik og slagtesvin er den stramme, karakteristiske stank af svinestald. En lugt langt de fleste sikkert helst vil undvære, men som ville fuldende illusionen om at være blevet transporteret fra danmarks tredjestørste by og langt ud på bøhlandet.

Idet tæppet (eller rettere sagt det bliktag, der spærrer for publikums udsyn til scenen) hejses op, er to mænd ved at hvidte længerne på den enes gård. Den ældste af de to – Anders – har droslet ned for aktiviteten grundet sin alder og har kun et par malkekøer tilbage for hyggens skyld. Hans ven, den unge energiske Mike forsøger modsat desperat at få sin svinebesætning til at køre rundt, selv om han presses fra alle sider. Begge mænd er i forhold, men hvor Mikes hustru bor sammen med ham på gården bor Anders´ kæreste inde i den nærliggende by. Idet Anders tidligere har fået frakendt sit kørekort grundet sit dårlige syn, er bussen den eneste mulighed for at tage på romatisk visit.

Mike og Anders kan vel bedst beskrives som arketypiske, vestjyske knudemænd, der iklædt kansasoveralls gerne taler så lidt som muligt – især om deres følelser. Der hersker dog ingen tvivl om at de i forestillingens start virkelig holder af hinandens selskab og har en lang historie sammen. En fortælling der bliver afdækket i trit med at forestillingen skrider frem.

Mikes kone er ved at tage en læreruddannelse og selv om Mike holder af hende, så er det også tydeligt, at han støder hende fra sig jo mere stresset han bliver. Han vil hellere kaste sig over hårdt fysisk arbejde, end at tale ud om tingene. Det gør mindre ondt.

Johnna er en nabokone der kigger forbi gården i ny og næ. Hun dukker i forestillingens start op og fortæller at det er blevet besluttet at nedlægge den lokale busrute. Det er en katastrofe for især Anders, der nu ikke ved hvordan han kan besøge kæresten. Jo, med flextrafik, der tager ham næsten to timer at nå frem, frem for de 25 minutter det tog før. Som om dette ikke er nok, ankommer der et kærestepar fra Amager på gården. De skal bo og arbejde på Mikes besætning. Hun højgravid og han så storby, street-smart som man overhovedet kan forestille sig. Samtidig er de der måske heller ikke helt frivilligt. De to amargensere i deres kridhvide joggingtøj, synes slet ikke at passe ind i miljøet, og med alt hvad der ellers sker omkring gårdene, så er det vanskeligt at se hvordan det hele mon skal gå.

Flextrafik og slagtesvin er en forestilling der har meget på hjerte. Mest tydelig er selvsagt kulturmødet mellem land og by, takket være parret fra Amager, men også gennem dialogen, hvor frustrationen over at de politikere og embedsmænd der laver lovene, ikke synes at tage det mindste hensyn til de mennesker der rammes af disse besparelser. Det er muligvis nemt nok at nedlægge en busrute og dermed spare nogle penge, men beslutningstagerne på deres opvarmede kontorer tænker nok ikke ret meget over hvilke konsekvenser spareøvelser som disse får for de mennesker der hver dag er dybt afhængige af den offentlige transport eller deres lokalsamfund. Det bliver heller ikke nemmere af at Johnna kort tid efter bliver fyret fra slagteriet, hvor hun arbejder. Det er økonomieffektivisering og New Public Management sat overfor ´rigtige´ menneskeskæbner.

Forestillingen leverer et fint, omend lettere karikeret portræt af jyder på landet og ikke mindst den måde man synes at tale om rigtig mange ting, uden egentlig at tale om det der er vigtigst – hvordan vi hver især har det. I et slags kunstgreb der stammer helt tilbage fra Shakespeares tid, så får vi tilskuere heldigvis et indblik i personernes tanker, idet den enkelte karakter i ny og næ vender blikket direkte ud mod publikum og til os fortæller hvad der foregår inde i deres hoved. Vigtig information, der selvfølgelig gør, at vi i salen har langt nemmere ved at begribe hvorfor de enkelte figurer på scenen agerer som de gør, end de der står overfor dem.

Måske kunne det virke som om forestillingen er en lang socialrealistisk og dyster fortælling om et landbrug der takket være politiske beslutninger langsomt oplever kvælningsdøden, men tro om igen! Selv om dramaet tager livtag med virkelige problemstillinger er forestillingen heldigvis også fyldt med masser af befriende humor, der både letter den tunge undergangsstemning og som slår gnister de enkelte figurer imellem.

Alle på scenen leverer varen. Ingen nævnt ingen glemt. Det er et ensemble der i den grad fungerer sammenspillede og som indtager deres repektiver roller med stor indlevelse og troværdighed.

Når stykket så samtidig har mere på hjerte, end blot interaktionen mellem dramatis personae, nemlig at gennem fiktionen at gøre os opmærksomme på det vi i forvejen måske godt vidste; at folk der bor i det såkaldte ´Udkantsdanmark´ kan være maksimalt pressede - især når der laves spareøvelser der griber direkte ind i deres liv. Det kan godt være vi alle sammen har set statistikker i TV-Avisen, men på Aalborg Teater får publikum serveret konsekvensen af disse beslutninger på individplanet.

Måske burde Aalborg Teater overveje at give et par fribilletter til såvel transport- som til fødevareministeren, så de måske kunne få en tiltrængt skud empati, inden de næste gang nedlægger en busrute eller gør livet endnu mere vanskeligt for de, der fortsat forsøger at levere dansk bacon til morgenbordet. For når busruten nedlægges, når der kommer endnu flere afgifter og skærpede krav til landbruget, så kan resultatet ende med at blive katastrofalt. Først lukker den lokale købmand, så flytter folk fra byen, så lukker skolen og til sidst er slet ingenting tilbage.

Selv om det er ganske dystert, så er det også virkeligt morsomt undervejs. Ironien og humoren i stykket rammer ikke kun det unge, utilpassede par fra A´mar, men i lige så høj grad de bønder, hvis levebrød og dagligdag er truet.

Stykket er skarpt skrevet og som nævnt er det skuespilsmæssigt velseksekveret hele vejen igennem. Kapellet vil derfor på det varmeste anbefale alle at tage en tur i teatret og opleve dette fine drama, der både har noget på hjerte og samtidig er morsomt og ganske gribende.