Når kunst er bedst, kan den åbne porte til videre horisonter og den magiske oplevelse var Glyptoteket ramme om den 7. november.

Panagiota Guola, der er tidligere kulturattache ved den Danske Ambassade i Athen, havde sammensat et program om Kærlighed og begær ud fra oldtidens mytologiske litteratur i Mesopotamien, Hellas, Rom og Ægypten. Flere af teksterne er nyoversatte og ikke tidligere kendt i Danmark.

Kærlighed og begær er i vor tid oftest beskrevet ud fra en monologisk fokus på den, der elsker – eller er forsmået. Gennem musik og de 5000 år gamle myter kombineret med Bilal Irheds nykomponerede musik fik vi et et magisk blik ind i et kærlighedens univers, med dialogen som det gennemgående og inddragende træk.

Selvom myterne beskriver guderne veje ind i følelserne modsætningsfyldte univers, hvor Eros både er gud for kærlighed og krig, så var det ikke de individuelle kærlighedshistorier, vi fik ridset op, men netop begæret og længslen efter den anden som en allestedsnærværende livsskraft.

Teksten gav associationer til Gaias kvindelige gudedynasti, hvor urkraften er fælles. Der er ikke blot tale om forførelsens magtspil, men netop om kærlighedens og begærets stadige søgen efter at forstå den gåde både kærligheden, begæret og det andet menneske er.

Hele den balance blev på forbilledlig vis iscenesat ved at lade mennesker i forskellige aldre træde frem enkeltvis og sammen for at formidle det ”altid” som digtene handlede om.

Suzanne Brøgger, der har sat teksten på vers, slog stemningen an, ved netop at lade teksten være hovedpersonen i sin måde at læse den op på. Derefter fulgte afvekslinger mellem monologer og dialog med Morten Søndergaard, der med sin oplæsning og fremtoning følsomt formåede at vise det gådefulde, der inspirerer til at gå på opdagelse.

Den yngre generation var repræsenteret ved Katrine Gislinge og Lue Støvelbæk. Lue Støvelbæk balancerede fint med tekstens mange facetter og et glimt i øjet, mens Katrine Gislinge spillede klicheagtigt på forførelse mere end på tekstens mange aspekter af kærlighedens væsen.

Den sidste dialog mellem Morten Søndergaard og Marwa Al Chaghabi, hvor han talte dansk og hun det oprindelige sprog, blev en smuk kulmination på digtenes overordnede tema om, at kærligheden findes på tværs af tid, alder og netop taler sansernes fællessprog. Begge formåede at betone det helt særlige ved disse digte – at kærlighedens sprog er ikke bare ord, men netop en måde at være til på.

Elisabeth Ioannidis rundede stemningsfuldt af med sang, der ophævede tid og sted.

Undervejs var musikken, som Belal Irshed havde komponeret til lejligheden, en stadig ledetråd mellem hver sekvens og sommetider som baggrund for enkelte digte. Som i digtene, understøttede de enkelte instrumenter hinanden dialogisk og føjede nye dimensioner til digtenes udsagn, hvor ord ikke rækker.

Denne velkomponerede aften var en i flere henseender guddommelig oplevelse, hvor samspillet mellem musik og tekst gav et både intellektuelt og følelsesmæssigt blik ind i oldtidens mytologi - og ind i nutidens liv, hvor kærlighed og begær stadig er en eksistentiel gåde.

En helt særlig ramme blev føjet til helhedsoplevelsen ved, at det foregik i Glyptotekets smukke sal med antikke søjler, græske og romerske statuer, og smukke mosaikgulve, der i sig selv er en gave i mere end én forstand.

Jeg vil ønske, at denne magiske oplevelse må blive en tradition på Glyptoteket, så flere får mulighed for at opleve antikkens mytologi og kærlighedens veje, der ikke kun fører til Rom!