De fleste kender Pinocchio, marionet-trædukken med den lange næse. Flot skåret ud af gamle Gepetto, der netop har mistet sin søn og derfor søger en slags trøst i den livagtige dukke. På eventyrlig vis får Pinocchio, som Gepetto kalder ham, liv. Bliver næsten menneske, men mangler naturligvis erfaring, moral, dømmekraft... Alt det må marionetfiguren, der blev levende, til at søge efter. Dette er rammehistorien i det gamle italienske eventyr, som vi kender så godt fra bl.a. Disneys tegnefilm og Folketeatrets opsætning i 2022.

Eventyrteatret har valgt at modernisere klassikeren. Nu er Gepetto ikke en simpel træskærer, men en genial computernørd, hvor kunstig intelligens og andre narrestreger, er en helt naturlig del af hans verden. Så hvorfor ikke prøve at computerfremstille en robot, så tæt på den dreng han netop har mistet.

Det er den forestilling mit oldebarn Alberte på ti år og jeg, hvis målgruppe den nyfortolkede Pinocchio synes at ville nå, med en flot musicaludgave, med op til 100 medvirkende på scenen i sang og dans.

Derfor, er her en fælles ung/gammel anmeldelse.

Albertes umiddelbare reaktion: “jeg kedede mig lidt, men hvor ville jeg gerne selv danse med oppe på scenen, til den rytmiske musik, i et af de flotte kostumer. Ham med den høje hat, (Jesper spillet af Romeo Lundholm Dahl), der fungerer som en slags guide for Pinocchio, er ikke spor sjov, selv om han selv tror det. Han er kun megairriterende og burde slet ikke være med i forestillingen”

Hårde ord. Men, sandheden skal høres af børn og fulde folk… (jeg er 100% ædru!).

Lad mig, ”gammelfar” kort skitsere forløbet i musicalen.

Pinocchio computerfødes som en robot med AI, men vil gerne lærer/forstå mennesket/livet, derfor får han lov til at besøg en alm. skole, mod ikke at røbe, at han er kunstigt skabt. Men ak, han er klogere end dem alle - og værst, klogere end læreren. Det giver anledning til et par sjove musicalnumre. Igen med fuldt tryk på musikken og masser af flot koreografi som de professionelle og erfarne Kim Ace Schjerlund og Jeff Ace Schjerlund har ansvaret for.

Pinocchio, der endnu ikke har lært at lyve, svarer ærligt på spørgsmålet fra eleverne, hvorfor han er så klog. Og så er han afsløret og må nærmest flygte ud af klassen.

For nu skal han lære at lyve. Her får han hjælp af de fire sandheder, der spænder fra den hvideløgn, der er uskadelig til de mere ondsindede. Dem kan Alberte godt lide, ikke mindst sandhedernes glitrende kostumer – og forstå.

En ny frister, Ærlige Bente, i noget af et strutskørt og med en kæmpe hovedopsats, har en legetøjsfabrik, der fremstiller robotter – uden sjæl og menneskelighed. Derfor er hun interesseret i Pinocchios hemmelighed. Det handler 2.akt om.

“Av, hvor er det flot”, siger Alberte spontant, da tæppet går fra og scenen er i mørke fyldt med dansere med selvlysende briller. Det er Ærlige Bentes robotter. Det er dem hun gennem Pinocchio gerne vil menneskeliggøre, for dermed at få et bedre salg!

Nu vil vi ikke røbe mere. Dog tør vi godt afsløre at alt ende godt og robotten Pinocchio med de menneskelige træk ender med at blive en rigtig dreng med hjerte og sjæl.

Alberte synes at Pinocchio, den 14-årige Jens Dons Christensen, var den allerbedste på scenen, hvor det ellers vrimler med talent, både udi dans og sang. Plus sikke flotte kostumer. Vi er både i bagerland, med danserobotter, skuespillerrobotter og paraden, alle visualiseret i farverige kostumer. Alt det kan man selv opleve i Eventyrteatret, der siden 1992 hvert år har præsenteret en ny eventyrlig musical.

Alberte og jeg havde sammen en fin oplevelse, men tror man, at man skal møde den klassiske Pinocchio – ja, så får man en lang næse !