Langt de fleste kender J. M. Barries eventyrfigur Peter Pan. Selv om du muligvis ikke har læst bogen, så har du måske set Disneys animerede film om drengen, der ikke ville være voksen. Som et minumum har du med garanti hørt sangen Flyv så med! og set Peter flyve let over Londons hustage med Wendy og hendes søskende på slæb, når sekvensen hver jul vises som fast indslag i Disney´s juleshow på DR.

Her i forsommeren 2024 kan du opleve selvsamme Peter Pan i en noget mere voksen udgave på Aarhus teaters Studio-scene. Idet du går ned af trappen mod teatersalen, ser du som noget af det første et neonskilt, der er knækket, men stadig lyser op. ”And they lived happily ever after” viser den knækkede tekst, som du mentalt selv kan samle. Allerede inden stykket er gået i gang peger noget på, at den forestilling du skal ind og se, ikke just er et klassisk eventyr.

Peter (Simon Matthew) starter med at byde publikum velkommen med en monolog, hvor han fortæller hvor fantastisk og lækker han er og hvor herligt og ubekymret et liv han lever på Ønskeøen, hvor han bor med sine fortabte drenge. Drenge, der – som han fortæller senere - kravlede ud af deres barnevogn som små, men som han personligt reddede og bragte til deres nye hjem.

Peter finder herefter en ung kvinde, der efter alt at dømme er kommet lidt for sent til forestillingen, og takket være Peters magiske evner, transformeres hun til Wendy (Carla Eleonora Feigenberg). Peter har totalt kontrol over situationen. Han kan med et fingerknips tænde og slukke for lyset i salen og bruger også sine evner til at skabe rammerne for starten af fortællingen. Her fortælles hvordan han lurede på Wendy udenfor hendes åbne vindue og i skjul betragtede hende mens hendes mor læste godnathistorie. Wendy forfærdes dog og skriger højt, da hun får øje på Peter bag gardinet, men med lidt magi, får han hende straks til at glemme denne frygt og i stedet blive dybt fascineret. Da Peter opdager, at Wendys højeste ønske er at blive mor ser han sit snit til at bringe hende (og os i publikum) med til den strand på Ønskeøen, hvor resten af stykket udspiller sig.

Ovenstående beskrivelse kunne måske lyde som en ret klassisk udgave af Barries fortælling, men tag endelig ikke fejl, for selv om stykket låner en del handlingselementer og velkendte figurer fra børnebogsklassikeren, så er dette et teaterstykke der i den grad forholder sig kritisk til grundideen om aldrig at blive voksen. Selv om Peter nu har hentet en mor hen til øen med sine fortabte drenge og sig selv – så er Wendy ikke nødvendigvis særlig tilfreds med den rolle hun har fået. Hun er betaget af Peter, men vil som hun siger, have en rigtig mand. Noget som Peter i den grad har svært ved at leve op til.

Stykket spiller selvsagt på det såkaldte ´Peter Pan-syndrom´ der er en betegnelse for voksne, der nægter at tage ansvar, opfører sig barnligt, er utroligt egoistiske og som foretrækker at holde sig selv fast i mønstre fra barndomen. Selv om Kapellets anmelder helt personligt mener, at man for alt i verden skal holde fast i de sider af en selv, der er i stand til at lege og dyrke en ´barnlig´ nysgerrighed på verden omkring os – så viser stykket os, at hvis man krampagtigt insisterer på at holde fast i idealet om en ubekymret, ansvarsløs barndom hele livet igennem, så kan det have enorme negative konsekvenser.

På Studio-scenen er du meget tæt på skuespillerne og både Simon Matthew og især Carla Eleonora Feigenberg er helt forrygende i deres respektive roller. Peter er både lige så supercharmerende og møgirriterende som han ville være, hvis han var virkelig. Han misbruger ofte sine evner til sin egen fordel, til at forme sin verden præcis som han vil. Wendy derimod er langt mere jordnær, lidenskabelig og ikke mindst enormt skrøbelig, idet det går op for hende at Peters løfter om alle de skønne ting som der findes på Ønskeøen, ikke eer i nærheden af det hun forestillede sig.

Der følger en spoiler nu, som du kan undgå ved at springe til næste afsnit. På et tidspunkt i stykket er det pludselig Wendy der synes at have tilegnet sig Peters magiske kræfter. På den måde bliver i stand til at manipulere Ønskeøens virkelighed efter sine egne behov. Her bliver det virkeligt interessant. For hvad Wendy vil have ud af sit liv, harmonerer ikke just med Peters virkelighed. Hun vil have en rigtig mand, en der kan elske med hende, en der vil gifte sig med hende og ikke dette kønsløse, egoistiske drengebarn, der mest af alt bare vil have en mor.

I stykket bliver tilskuerne også involveret, da vi både bliver omtalt direkte som del af dialogen, samt opfordres til at deltage aktivt i løbet af forestillingen. Bare rolig, du skal ikke frygte at blive hevet op på scenen, men vi bliver kollektivt bedt om at deltage undervejs. Kapellets anmelder synes dette aspekt er virkeligt fedt. Det er netop den slags interaktion der gør teateroplevelsen nærværende, for hvornår har du eksempelvist sidst klappet taktfast, bare fordi en skuespiller på dit tv bad dig om det? Nej, vel?

Selv om stykket naturligvis spiller på vores kendskab til de klassiske figurer fra Barries bog og er en eventyrlig historie, så er det ret tydligt, at det også er en forestilling om det moderne parforhold. Skal man tolke lidt på det, så kunne man godt opleve det som et stykke om generationer af fyre, der helt bevidst fralægger sig ansvar, som for alt i verden krampagtigt vil holde fast i deres frihed og om de kvinder, der har fået nok og som siger fra over for den slags vattede typer.

Peter Pan – Forever Young er en utrolig fin forestilling. Den er virkelig velspillet. Scenerummet udnyttes maksimalt (selv om det i sagens natur er meget lille og ikke rummer de mange muligheder større scener har). Den er både rørende, sexet og ikke mindst meget morsom. Kapellets anbefaler derfor på det varmeste, at du ved selvsyn oplever denne nyfortolkning af den klassiske historie om ´drengen der ikke ville være voksen´ – for selv om det måske kan lyder tillokkende at forblive et barn for evigt, så kan man hér med al tydelighed at dette koncept på sigt bliver ganske problematisk. En fin morale der på en eventyrlig måde synes at afspejle virkelighedens verden.