Moderne dansk danseteater har et meget højt niveau.

Et aktuelt eksempel er Dansk Danseteaters spændende forestilling Køter, der er en genopsætning af en forestilling, som den spanske koreograf Marina Mascarell i 2015 satte op, mens hun var på GöteborgOperans Danskompagni.

Nu er den ombejlede Mascarell i København, og her har hun skabt en version 2.0 om at blive udstødt af en gruppe - et tema, der egner sig til kropslig fortælling i en fælles organisme med flere dansere, der både går i ét, men også bryder ud i egne bevægelser.

Det siges ofte, at janteloven skulle være noget særligt ved dansk mentalitet. Måske fordi den er formuleret af den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose, med det helt centrale budskab som det første af ti bud: “Du skal ikke tro, at du er noget”. Marina Mascarell fortæller i teksten fra Dansk Danseteater, at hun også kender kollektivets begrænsning af det enkelte individ fra sit hjemland. Mon ikke janteloven er universel?

Foranderlig scenografi
Fortællingen i Køter er om lighed og ensartethed bæres ikke kun frem af dans og bevægelse på et meget højt teknisk niveau, men også en foranderlig scenografi - noget af det mest spændende, jeg i lang tid har set i et stykke danseteater. Med fascinerende rustfarvede hamonika-agtige papgenstande får danserne ustandseligt skabt nye og bevægelige installationer.

De foldes sammen til vægge, pakker og hundehuse, ja, sågar et stort rundt mødebord, hvor en chef tager ordet. I en anden scene kalder en direktør-agtig figur sine ansatte - eller rettere: undersåtter - op til kontant afregning: Én efter én får de ansatte en lussing knaldet lige ind i ansigtet, uden at de gør modstand.

Hundeflokkens lov
Det er hundeflokkens lov, der gælder her, og bastarden (deraf Køter) klædes bogstaveligt talt af flere gange. I simuleret blæst trækkes tøjet flere gange af den cubanske danser Leticia Silva, så hun til sidst er splitternøgen på scenegulvet.

Under flere af turneforestillingerne er teatergæster var udvandret under forestillingens nøgenscener. Også under den forestilling, jeg så i Flensborg var der en enkelt gæst, der demonstrativt smækkede med døren og gik sin vej under den første nøgenscene.

Dansen i Køter er konstant overraskende med flydende, nærmest vægtløse bevægelser, der ledsages af ekspressiv, temperamentsfuld musik komponeret specielt til forestillingen. Lige nøjagtig musikken er en smagssag, fornemmer man på flere gæster. Personligt synes jeg, at det abstrakte i musikken fungerer fint med dansen.

Der er også tekst med i stykket, og ikke alle danserne formår at få den helt ud i rummet. De danser bedre, end de artikulerer sig. Dansk Danseteater fortsætter med Køter på en ny turné i efteråret 2024