Café Liva er et lille cabaretteater, der holder til på prammen Liva II i Nyhavn i København.

Vilde kaniner & Underlige fisk lyder indgangen til denne musikalske forestilling, Og ja, det er Gnags og Peter A.G., det handler om her.

De to skuespillere Jacob Morild og Jesper Asholt synger og reciterer en masse tankevækkende volapyk fra Peter A.G.’s viltre tekstunivers.

Jeg er ikke i stand til at afgøre, om man skal være vokset op med Gnags for at få et maksimalt udbytte af forestillingen. Jeg er inhabil, da jeg har befundet mig på, jeg ved ikke hvor mange festivaler, hvor vi har lyttet til Peter A.G.s ejendommelige fraseringer og set ham danse sin stilsikre fjolledans. Men jeg formoder, at man sagtens kan have befundet sig et andet sted, end på diverse festivaler og koncerter eller være født alt for sent til, at have et forhold til Gnags for at få noget ud af stykkets tekster.

Humoristisk galskab
Sangene er ikke pakket ind i en fortælling, men får lov til at tale for sig selv. I sorte cowboybukser, skjorte og gummisko fortolker Jacob Morild og Jesper Asholt teksterne, så flere os vel opdager dem påny. Guitarist Lasse Christian Schmidt sørger for et solidt akkompagnement.

Burhøns, Mr. Swing King, Går med hunden gennem byen, Rytmehans og Fuldmånevanvid bindes sammen i et bundt. Der synges både solo og i duet, nogle sange fremsiges på en rytmisk messende måde, og alle sange  væves ind i hinanden og flyder sammen i en ubrudt fortælling.

Nogle af melodierne er genkendelige, andre har været igennem så kraftige arrangementer, at de ikke er det. Der drysses lidt humoristisk galskab ned i forløbet, når vi slingrer ned ad Vestergade, og der ryges en stråhat på scenen.

Lidt træg start
Første afdeling er i en periode lidt træg. Kedsomheden lurer en lille smule, men måske mest af alt, fordi jeg havde regnet med, at vi kom lidt mere bag om Gnags og Peter A.G. og også relativeret Gnags’ musik mere til den tid, som musikken opstod i. Men også, fordi teatret i sin præsentation af forestillingen kører det hele lidt ud på et sidespor ved at drage ´den danske mand siden 1950erne´ ind i konteksten.

Som jeg oplevede forestillingen, handler den om en hel masse andet end blot ´den danske mand gennem de sidste 70 år´, som teatret skriver i præsentationen.

Efter pausen må jeg have vænnet mig lidt til formen, for da gik det ellers derudad med charme og swing. Og når man for eksempel hører nummeret Danmark med 1986-albummet Plads til begejstring, erkender man, at Gnags-teksterne har en tidløs relevans. Og så er forestillingen bare stærkt spillet.