Det siger næsten sig selv, at de, der husker Frankie Valli and the Four Seasons, vil elske Jersey Boys. Det bemærkelsesværdige ved denne fortælling om gruppens vej fra gadehjørnerne i New Jersey til toppen af hitlisterne er, at det er en overbevisende historie. Den er virkelig godt fortalt, selv hvis man ikke kender musikken - hvilket nærmest er en umulighed, for bagkataloget synes nærmest endeløst.

Nogle “jukebox musicals” behandler sangene som et springbræt for fortællingen. Jersey Boys gør det modsatte. Det er bandets egen historie og deres egne sange. Det er en fortælling, der spænder over næsten 50 år af bandets historie. Den enkle scenografi i stillads-stil, den stramme koreografi og det finurlige manuskript af Rick Elice og Marshall Brickman. Det fungerer, fordi det er en god historie om mafiaforbindelser, familiestridigheder, succes og et band, der langsomt imploderer.

I Jersey Boys bliver historien fortalt direkte til publikum fra hver af de fire originale musikeres synsvinkel. Selvom de alle har hver deres version, er de alle enige om, at det hele startede med fire fyre, som sang under en lygtepæl i New Jersey.

Johannes Nymark spiller, danser og synger så taget løfter sig i rollen som Tommy DeVito, der ikke kan modstå et godt svindelnummer. Med sin karismatiske, glatte Jersey-karikatur starter DeVito med at være vores turguide gennem fortællingen. Det er ham, som styrer showet. Det er ´hans´ band. Det var ham, som opdagede den, efter sin egen udlægning, helt grønne 16-årige Frankie Castelluccio. Sangeren, som sang som en engel.

Det viser sig dog, at DeVito måske har overdrevet visse aspekter. Det prøver vores næste turguide, tekstforfatteren Bob Gaudio, at rette op på. Søren Torpegaard Lund er eminent i rollen som den sympatiske, renskurede Gaudio, der citerer TS Eliot. I fællesskab med bassisten Nick Massi, der komponerede musikken, skriver Gaudio det ene hit efter det andet. Massi er en mand af få ord, men en som stryger sine skjorter flere gange, mens han laver det bedste musik. Han spilles af Jesper Paasch, som er god i denne komiske rolle. Han giver Massi sin egen elskværdige touch af en hårdkogt gangster-type møder en blid familiefar.

Forestillingen udforsker forholdet mellem de fire mænd. Den viser spændingen ved et liv gennemsyret af musik, med de barske realiteter ved at bo på hoteller og håndtere konstante økonomiske nedture.

Hvis man skal yde Frankie Valli retfærdighed, har man brug for en, der kan håndtere en stemme, som spænder over tre oktaver. Mikkel Hoé Knudsen er perfekt som den hårde knægt fra Newark. Ham som gadekodekset får til at stå ved siden af både den opblæste, men kloge DeVito, og Gaudio som den dag i dag har en aftale med Valli, der kun er baseret på et håndtryk. Knudsens stemme er krystalklar og rammer Vallis høje toner med utrolig lethed. Han skifter ubesværet frem og tilbage mellem sangene. Han vælter salen med sin solo-udgave af Can't Take My Eyes Off You, mens Fallen Angel gør ondt helt ind i sjælen.

Scener og rekvisitter skifter konstant, mens musikken fejer ind og ud, ikke altid i nogen bestemt rækkefølge. Det disco-influerede kæmpehit December, 1963 dukker op flere gange som refræn i deres karriere. Med My Eyes Adored You glider vi tilbage i tiden til Vallis ægteskabelige problemer. I bedste Vegas-soul stil er Can't Take My Eyes Off You med til at fremhæve Gaudios engagement i sin kunst.

Jersey Boys er ikke en en glam-power musical. Den tager sig tid - giver os tid til at lære de fire hovedpersoner at kende. Fortællingen glider langsomt ind under huden på os. Vi ser det ikke komme, men vi er taknemmelige for at have været med på denne medrivende, fantastiske, hårde og hjerteskærende rejse.