Der er en særlig magi ved Cirkus! Det overskrider grænser på mange måder i ordets allerbedste betydning. Det rejser rundt i landet og over grænser, det arbejder med kroppens internationale sprog, der taler til alle generationer. Det rummer historie og bevidsthed om traditioner, der skaber en særlig respekt og etik.

Familien Bardino har gennem 65 år opbygget sin cirkustradition i Cirkus Arena og det er nu Nordens største cirkus. Når man nærmer sig cirkusteltet er det som at komme ind i en helt anden verden. Længe før forestillingen starter vrimler det med mennesker i alle aldre, der føler sig velkomne omringet af de mange cirkusvogne og lastbiler, der er de 125 medarbejderes hjem i de sommermåneder, hvor de besøger 98 byer.

Vejen ind i det store cirkustelt går gennem er bar, hvor man kan forsyne sig med alt det sunde og det søde og en imødekommende betjening skaber et anslag af hjertelig velkomst.

I de følgende timer forsvinder tiden ind i en tidslomme af oplevelser på kanten af det muliges kunst. Der er illusionisten Jimmy Saylon, der kan trylle voksne kvinder ind og ud af kasser, uden vi opdager hvordan, men gådefuldheden åbner alle sanser. Hvad er det vi ser? Og hvad er det, vi ikke får øje på?

Straks er publikum inddraget i magiens cirkel og det fortsætter, da Steven Ferreri overskrider alt, hvad der synes muligt i en linedans med baglæns og ikke mindst de komplicerede forlæns saltomortaler, hvor han hele tiden lander på benene 6 meter over jorden på en tynd line.

Der er klovnen, der driller – og skaber munter latter og tilmed inddrager 4 børn fra publikum, som han på forbløffende kort tid får lært fælles fodslag i det muntre stolelegsnummer.

Der er den mesterlige knivkaster, der ikke skal ramme kvinden – men netop lige ved siden af – det er ikke mindst nervepirrende, når hun sættes fast på en hurtigt roterende skive.

Cirkus har tradition for at vise samarbejdet mellem mennesker og dyr. Elefanterne er ikke mere en del af cirkus og heller ikke store kattedyr, men der er 6 smukke hvide araberheste, der uden ryttere skal lave helpartsvendinger og skifte volte i takt. Det gør de i et forbilledligt samarbejde med Karsten Berdino, der også sørger for at de 8 ponyer, der følger efter, laver lidt sjov med disciplinen – vel orkestreret – så det bringer smilene frem på tilskuerpladserne.

Der er trapezkunstnere, der trodser tyngdeloven på flere måder – endda bærer en motorcykel mellem tænderne og både manden og kvinden kan bære hinanden i tænderne i 6 meters svingende højde, så tænderne klaprer i munden hos publikum.

Cirkus har altid vist jonglørens evne til at have mange bolde i luften. Men at Michael Ferreri kan have op til 10 bolde i luften på én gang, udvider også grænserne for det muliges kunst.

At balancere er en noget alle kan lære af. I Cirkus Arena vises denne hele særlige kunst i et samarbejde, hvor Los Ortiz’ har to mænd i dødshjulet, der af gode grunde vækker får publikum til at holde vejret. Til slut skaber de endnu større undren med 7 linedansere, der sammen laver en pyramide i tre etager. Et tankevækkende eksempel på balance, kropsbeherskelse – og ikke mindst samarbejde.

Alt i denne forestilling bindes sammen af musikken, hvor især trommer og horn sætter en særlig kadence og rytme, der også når ind i kroppen på det åndeløst sansende publikum, men med med en voldsom høj decibel.

Ind i mellem de forskellige numre sørger Bubber og Julie Berthelsen, der begge også synger, for at binde tråde til cirkustraditionen, cirkushistorien og til publikum, så det ikke blot bliver aktuel underholdning – også selv om de laver en munter parodi på Bagedysten. De knytter an til den 248 år gamle tradition, hvor familier fostrer generationer af cirkusartister, der hele tiden udvikler nye numre med respekt for traditionen, der også omfatter de farvestrålende kostumer.

Denne forbindelse til en cirkuskultur gør Cirkus Arenas forestilling til en helt særlig oplevelse for alle generationer fra børn til seniorblonde, der i lige omfang blev suget ind i cirkusforestillingens magiske kreds med alle sanser vakt på fortryllet og fortryllende vis.

Sikke en inspirerende oplevelse af det muliges kunst, der på det varmeste kan anbefales!