Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer

Livet er en morgengave Café Liva
Anmeldt 20/3 2023, 12:53 af Hans Christian Davidsen

Tilladte tosserier


Tilladte tosserier

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Jeg havde lige nået at se Deadline på DR-TV klokken 17, før jeg et par timer senere dukkede op til Café Livas cabaret med Haldan Rasmussen-tekster.

Café Liva holder til på en båd i Nyhavn i København, hvor skuespilleren Jesper Asholt denne gang står på scenen med Livet er en morgengave, og inde i hovedet på ham var lagret et væld af Halfdans Rasmussens skønne remser, der bare ventede på at komme ud.

Vi forbinder Halfdan Rasmussens verden af ordbilleder med noget, der er tosset på den gode måde. Men han spillede langtfra altid i dur. Oven på Deadlines apokalypse-agtige beretning fra den sønderbombede ukrainske by Mariupol var det en lindring at falde ned og suge Halfdan Rasmussens sætninger til sig. For eksempel disse her, hvor der spilles i en stille mol:
Der er nok, der går og sysler / med at sprænge kloden væk / jeg vil ikke ha' skærmydsler / og kanoner bag min hæk / mens de andre går og sveder / for at gi' hinanden lak / vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak.

Jesper Asholt synger og reciterer sig gennem Halfdans ABC, som formodentlig stadig er kendt blandt danske børn og dem, der engang har været det - til trods for verdens omskiftelighed. Man skulle dog mene, at Halfdans Rasmussens værker har ubegrænset holdbarhedsdato på linje med H.C. Andersen. Men der er langt mere end ABC’en på aftenens dagsorden, der er en vellykket balancegang mellem det sjove og det alvorlige:
Jeg skriver sjove digte / Jeg skriver også triste / De første læser andre folk / Selv læser jeg de sidste, skrev versemageren om livets pendultrafik.

Til musikalske arrangementer af Morten Wedendahl og Elo Luffe Lindhardsen (begge med på scenen på bas og keyboard) hopper Jesper Asholt mellem alle stadier på livets vej: Fra den herligt naive irske dværg, som Asholt er som skabt til, over øldrikkende, midaldrende mænd til et affældigt gammelt jas, i hvis krop det knirker og knager.

Snart er sangstemmen grødet, rusten og fyldt med livserfaring, snart er det et meget umiddelbart barn, vi lytter til. Jesper Asholt kan og passer til det hele - ligesom han lærte sig selv klingende sønderjysk til rollen som mælkemanden i Gram i Kunsten at græde i kor, en af de mange danske filmsucceser, han har været en del af.

Publikum får en fornøjelig aften med masser af kloge og herligt halvskøre fortolkninger af Halfdan Rasmussen. Jesper Asholt ser ud til at være helt på bølgelængde med digteren Rasmussen.

Hvis man skal komme med en lille anke, må det være mængden af ordene. Der er dæleme mange, og man har travlt med at fordøje dem. Når nogle sagte ord maner til eftertanke, kommer de næste ord allerede.

Forrige anmeldelse
« Eks-mænd «
Næste anmeldelse
» At dele Liv. En komedie om os ... »