Begge skuespillere har i mange år været noget ved de danske revyer. Forestillingen er også skrevet af to forfattere, der har leveret stribevis af tekster til danske revy-succeser.

Med Eks-mænd fejer de to brillante skuespillere Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard hen over scenen med en hylende morsomt tekst. Folketeatret viser forestillingen på både danmarksturné og på hjemmebane på Hippodromen i København.

Tekstforfatterne René Vase og Jannik Fuglsang har drysset alle revyens gode ingredienser ned i et umiskendeligt teaterstykke om to midaldrende mænd. Og selv om mændene er både halvgamle og har en tap forneden, ser de fleste noget af dem selv i de urkomiske situationer, d’herrer kommer ud for på deres roadtrip - ud over at se typer, som man kender fra i virkeligheden.

Den ene, John (Niels Ellegaard), er filminstruktør og på overfladen en allerhelvedes karl. Den anden, Flemming (Henrik Lykkegaard), er tandlæge, kommer fra forstaden Virum, er et pernittengryn, og hvis han “holder fester, så kommer der ingen gæster”, som Shubidua sang.

De to møder hinanden i en lufthavn i Nordspanien og skal med fly hjem til Danmark. Flyet bliver aflyst. Tørvetriller-tandlægen lister sig af sted og lejer en bil for i en fart at komme tilbage til Danmark, men bliver opdaget af smart-i-en-fart-instruktøren og kan vanskeligt undgå at tage John med som passager - selv om han prøver.

Facader krakelerer
Flemming er nødt til at tage den brovtende John med i bilen hele den lange vej hjem fra Spanien. Det skal nok blive morsomt, når så diametrale modsætninger skal sidde ved siden af hinanden i en lille blikdåse - og ja, det bliver hylende morsomt flere steder.

For hver kilometer, de tilbagelægger, krakellerer et stykke af facaderne: Johns filmprojekt er et luftkastel, og Flemming var ikke blot i Spanien for at sælge det sommerhus, der skulle være til “den tredje alder” (et udtryk, som John hader). Hans ægteskab er kaput, og sommerhuset skal sælges, og i øvrigt er eks-hustruen Camilla også Johns tidligere kæreste. Begge er blevet droppet af hende.

På et vandrerhjem i Belgien åbner de to mænd for deres inderste tanker, selv om følelser ikke er noget, de ser ud til at rutte med. Ved Jim Morrisons grav i Paris sørger John, mens Flemming sidder og snakker om Stig Rossen, og på Louvre oplever vi en hamrende morsom parodi på kunstsnobberiet.

Eks-mænd er mættet med kvikke og lakoniske one-liners, der falder lige på sekundet og spiler sammen med et suverænt lyddesign af Michael Roger Henriksen. Scenografien er yderst sparsom, og mere behøves heller ikke.

Det er forrygende underholdningsteater fyldt med vits, varme og vid.