I renæssancens Italien rullede teatertrupper ind i byerne og spillede komedier på ladet af en vogn.

Den ide har Teatret Møllen taget til sig her i 2022, hvor det er 300 år siden, der blev spillet teater på dansk for første gang. Det sønderjyske egnsteatet fra Haderslev rejser frem til den 23. juli fra by til by i det dansk-tyske grænseland og spiller teater under åben himmel - med en enkelt afstikker til Roskilde.

På og foran ladet af en lastbil spiller den omrejsende trup Den vægelsindede, en af de få Holberg-komedier, der har en kvindelig hovedrolle: Den totalt uforudsigelige enke Lucretia, der skifter humør og holdning fra det ene øjeblik til det andet.

For at understrege Lucretias lune lader instruktøren Rasmus Ask Lucretia spille af alle tre kvindelige skuespillere, mens de er ‘på scenen’ på samme tid: Ane Helene Hovby, Nadia Jasmin Nielsen og Connie Tronbjerg. Alle bærer hver deres del af Lucretias lilla kjole. Der er også scener, hvor der kun er to Lucretia’er og kun en enkelt Lucretia.

Bejlerne - elegant spillet af Klaus Andersen i flere skikkelser - får i bedste fald en natpotte kylet i hovedet af den balstyriske Lucretia. Klaus Andersen er herlig holbergsk selvfed og opblæst i rollen som filosoffen.

Hendes tjener, spillet af Thomas C. Rønne, der kommenterer hendes gøren og laden på et klingende sønderjysk. Lige i Holbergs ånd vil jeg mene.

40 års rekvisitter
Vi får at vide, at Møllen har gravet i rekvisitter fra andre forestillinger 40 år tilbage i tiden. Selv stortrommen fra den komiske kvartet Willys Kaffeklub bliver der banket på. Og det er de komiske og farvestrålende kostumer kombineret med tykke lag af sminke, der gør det hele til en underfundig fest - i en interessant kombination med lidt gøgl, velkendte dansktopsange, et frisk og veloplagt sprog.

Herligt komisk bliver det flere gange, især i duellen mellem to parykklædte kombattanter, hvis våben er gummigrise, der piver, når de trykker på dem.

Der er corsager, læbestift og hele molevitten. Og sceneskifte går over stok og sten: “Er I stadig med?”, bliver publikum spurgt. Øh ja, men man skal være vågen. I den sidste scene er der ikke skuespillere nok til de mange roller, så parykkerne går på skift og kyles rundt i luften fra det ene hoved til det andet. Skuespillernes udnytter deres frie spillerum formidabelt.

Det er morsomt - især i den første halvdel - og totalt nede på jorden. Mere til lyst end til gavn. Men sådan må det også godt være.

Det Kongelige Teater tager i øvrigt også Den vægelsindede på plakaten i efter 2022 her i 300 års jubilæet.