Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer

Mænd i mindre doser Louise Schouw Teater
Anmeldt 24/5 2022, 17:43 af Hans Christian Davidsen

Knudemænd på samlebånd


Knudemænd på samlebånd

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Skuespilleren Kristian Holm Joensen boltrede sig rigtigt, da han i sit onemanshow sluttede Sydslesvigs danske teatersæson af. Louise Schouw Teater har sendt det morsomme stykke Mænd i mindre doser på turne, og man går glad og nærmest lidt ophøjet fra teatret efter knap halvanden times selskab med Kristian Holm Joensen.

“Er der nogen her, der er singler i aften?” spørger han ud i salen, mens han påtager sig én af flere manderoller: En utjekket mand, der går til et eller andet ‘kom-hinanden-ved-og-selvudviklings-drama’.

En total utrendy mandsperson, der mener, han er Guds gave til kvinderne - på kærestejagt.

En far, der i den grad lider under sin kones fødsel - udelukkende fremstillet med fantastisk mimik og lyd. Stakkels mand. Det næste bliver vel en fødselsdepression.

Og en knudemand blottet for humor. På hans fødselsdag bliver denne brillenørd overdænget med sjofle gaver af vennen Niller, der derefter ikke er hans ven mere: Pikslips og pik-sutsko. Det er noget værre noget.

Ministeriet for Gakkede Gangarter
Men der er også den selvfede overlevelses-instruktør og en bokser, der får så mange tæsk, mens musikken drøner ud af højttalerne - her overbeviser Kristian Holm Joensen med kropslig rytmisk, smidighed og uventede bevægelser. Det er ren Monty Python: Ministeriet for Gakkede Gangarter.

Et af flere gode højdepunkter er en rave-agtig riverdance til et potpourri af musik, som egentlig ikke passer til det hele og netop derfor er så sjov.

Kristian Holm Joensens mænd er mere milde, end de er vilde. Efter et ordentligt knald med orgasmebrøl fra urskoven, er mandens tilfredshed større end kvindens. Han er lidt for meget hyggefætter, får han at vide af en kvinde, som slet ikke er til stede på scenen, men som Joensen imiterer. Ikke farlig. Ikke dyrisk. Forudsigelig. For at sige det lige ud: For lidt mand.

Præcisionskomik
Joensen imponerer med en præcisionskomik og krisehjælp til trængte mænd - eller hvad? Både mænd og kvinder fik sig - sikkert på hver sin måde - et herligt grin på denne sidste teateraften.

Adam ender i forestillingen med at blive lukket tilbage i varmen hos Eva. Selv om det hele sikkert er meget lettere med en ged.

Vi kårer hermed Kristian Holm Joensen til regerende danmarksmester i nørdet komik. En time i selskab med disse galopperende gummimænd er et godt valg.

Forrige anmeldelse
« Sugar «
Næste anmeldelse
» Dekalog »