Hvis man ikke tænkte over det førhen, så er man kraftigt blevet mindet om det. En kunstner er ikke ret meget værd uden et publikum.

Kombinationen af at være musiker og/eller skuespiller samt ekstrovert anlagt må have været en temmelig træls kombination i den periode, hvor corona-pandemien lagde alt ned.

Men nu kan skuespilleren Caspar Phillipson give den fuld gas, og det gør han sandelig også i sin énmandsforestilling Late Night Show. Den er blevet til det seneste halvandet år, hvor han ligesom mange andre er gået derhjemme op og ned ad familien - med alle de skærmydsler, det kan have ført med sig.

Erfaringerne fra den ufrivillige stuearrest er brændstoffet i forestillingen Late Night Show, der afslører, at Caspar Phillipson har et kærligt forhold til den britiske komediegruppe Monty Python og den amerikanske satiriker, sanger og systemkritiker Tom Lehrer.

Mens vi andre gik og ventede på en vaccine mod covid-19, hungrede Caspar Phillipsen efter en vaccine mod den angst og usikkerhed, der præger tiden lige nu. Den angelsaksiske galgenhumor var det, der lå lige for, og den deler han gavmildt ud af i denne forestilling.

I lort til halsen
Caspar Phillipson, der har britiske aner, behøvede dog ikke at rejse hele vejen over Nordsøen for at hente stof til sit show. Hans mormor fra Fanø yndede gerne at fortælle ham, at “står man i lort til halsen, så nytter det ikke at hænge med hovedet”.

Phillipson lægger ud med en smitsom klassiker, I'm No Good Without You, og så går det ellers slag i slag med sang og akkompagnement på elektronisk piano. Mellem sangene lader han med humoristiske fortællinger op til det efterfølgende nummer a la den her:
“Nu vi er ved de små ting i livet, kan jeg allerede løfte sløret for den næste sang. Det er Monty Pythons Penis Song”.

Phillipson ynder i det hele taget at bruge billeder fra de nedre regioner til at illustrere noget mere generelt. Hvis man ikke lige kender Tom Lehrer, så ringer der sikkert en klokke, når man nævner teksten fra en af hans sange: “I got it from Agnes - She got it from Jim - We all agree it must have been - Louise who gave it to him - Now, she got it from Harry - Who got it from Marie - And everybody knows that Marie - Got it from me.”

Corona meget apropos.

Formfuldendt engelsk
Caspar Phillipson har den styrke, at han har et formfuldtendt engelsk, og den nydelige udtale klæder bestemt hans sange. Her er dog også plads til lidt dansk, John Mogensen, Bent Fabricius-Bjerre og Poul Reichardts Er du dus med himlens fugle?

Man bliver dog sjældent rigtig klogere på, om de, der synger den sang, tør stå ved den eller har en ironisk distance til den. Man får altid fornemmelsen af, at det sidste er tilfældet.

Caspar Phillipson har ikke uret, når han med et skælmsk blik i øjet siger, at vi - vi der lever lige nu - peaker på menneskehedens vegne. Vi ser ned på tidligere tiders mennesker. De var ignoranter. Uvidende var de. Voldelige tilmed. Racistiske og sexistiske. Nej, vi der lever nu. Vi har de rigtige meninger. Men hvordan er vi kommet derhen? Vejen har været stenet.

Og måske Otto Brandenburg var røget i skammekrogen sammen med Københavns tidligere overborgmester Frank Jensen (ham, der frankerede kvinderne), hvis sangen Susanne, Birgitte og Hanne var blevet til i dag: “Alle sømænd er glade for piger - Men min skat, du kan stole på mig - For det er fuldstændig sandt, hvad jeg siger - At mit hjerte kun banker for dig”

Caspar Phillipson nyder i fulde drage at synge den. Det kan man se på ham.

Poul Nyrup Rasmussen vil helt sikkert kunne lide denne forestilling. Den forbliver nemlig stueren.

“Sex er godt. Sex er sundt”, som Phillipson citerer hele Danmarks Søren Brostøm for.

Always Look on the Bright Side of Life. Ja, det var naturligvis aftenens ekstranummer.

Foto: (c) Hans Christian Davidsen