Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer

Den glade enke 2.0 Operaen, Store scene
Anmeldt 4/10 2021, 18:36 af Jannie Leonhardt Andersen

Den glade enke 2.0


Den glade enke 2.0

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Er du en af dem, der er forbeholden over for en aften i operaen, er det vigtigt at pointere, at Det Kongelige Teaters nyopsætning af Den glade enke 2.0 er den sjoveste og mest lettilgængelige operette, undertegnede har set. Forventer du en traditionel pariser-opsætning, vil du med garanti blive overrasket over denne moderniserede bearbejdelse af Adam Price og Kasper Holten, der er fyldt med samtidsreferencer og elskelig dansk satire.

Den grundlæggende komiske kærlighedsintrige er bibeholdt, men sproget og rammefortællingen er blevet opdateret i en sådan grad, at det er svært at forestille sig, at den oprindelige libretto af Franz Lehár er fra 1905.

Det starter lovende med den store diskokugle-scenografi, flankeret af projektioner af skærmbilleder fra teaterdirektør Zetas twitter-ligende konto. Han gør det bedste for at promovere opsætningen af Den glade enke på sit teater. Teatret har nemlig økonomiske problemer og er konkursramt. For at få styr på den flyvske teaterdirektør Zeta, og for sikre at alle paragrafferne bliver overholdt, er vicedirektør Britta Nielsen blevet indsat som økonomiansvarlig af kulturministeriet.

Det er forestillingens premiereaften, og teaterdirektør Zeta er opsat på at få så mange kendisser som muligt til at komme til premierefesten. Specielt den unge Hanna Glawari, der tidligere har været danserinde på teateret. Hun har for nyligt mistet sin ældre mand, svineproducenten Svend Svendsen, og nu er hun blevet milliardær.

Teaterdirektør Zeta håber på at få Hanna Glawari til at investere nogle af sine millioner i sit teater. Det er han bare ikke alene om. Den svenske museumsdirektør St. Brioche, kulturredaktøren Ken Skade fra Polimikken og filminstruktøren Camille har også en stor interesse i få fat i nogle af Hanna Glawaris penge.

På teateret arbejder Zetas kone Valencienne som koreograf. Privat arbejder hun på at få fortalt Zeta om sit forhold med den berømte filminstruktør Camille og på forhåbentlig at få plads til ham i et åbent ægteskab.

Hannah Glawari deltager i premiereren i håb om at støde på sin gamle kæreste, skuespilleren Danilok. Hun håber på måske at genoptage forholdet. Danilos skuespilskarriere halter. Han har derfor sagt ja til at være med i det nye reality-program Gift ved første knald.

De medvirkende sangere, skuespillere og dansere, der stod på scenen til denne premiere på Den glade enke 2.0, leverede et brag af en forestilling. Lise Baastrup er perfekt castet i rollen som vicedirektør Nielsen. Det samme gør sig gældende for Palle Knudsen i rollen som førsteelskeren Danilo.

Der er nok at tage fat på for publikum med de mange forviklinger mellem karaktererne. Det er svært ikke at lade sig overgive til den ufatteligt skarpe og selvreflekterende tekst som Adam Price har fremspundet. Det er samfundsatire, der sidder lige i skabet med et godt politisk spark til det danske kulturlivs situation anno 2021.

Hele salen i Operaen sydede af latter på en måde, der kunne minde om en aften i Cirkusrevyen. Det var folkeligt, men der blev så sandeligt også kælet for det højkulturelle. Åbeningen af andet akt var uden fortilfælde det mest underholdende scenerum skabt på Operaen. Det hele skal ikke gives væk her. Men tusind tak til Kasper Holten og scenograf Steffen Aarfing for et uforglemmeligt grotesk besøg i svinestalden.

Forrige anmeldelse
« Den indbildt syge «
Næste anmeldelse
» Sandhed og konsekvens »