Er det Pippis danske kusine, vi møder her i Stridstrup, siddende i sit vandtårn med sine ti katte? Nej, det er det ikke. Frøken Ignora er sin helt egen. Det er lige præcis, hvad målgruppen af børn mellem 5 og 12 år også er ved at finde ud af.

Men hvordan kan man så være helt sin egen og samtidig navigere i børnelivet med venner? Og hvad med dem, som er lidt mere end venner? Frøken Ignora og Mister Georg viser sit publikum, hvor svært det er både at være sin egen og at gøre plads til at andre også kan være deres egne.

Frøken Ignora og hendes kæreste Mister Georg finder endelig ud af, hvad de kan lave sammen, efter de har kedet sig utroligt meget. De skal gå til dans. På Latino-Leifs danseskole øves der mere end blot cha cha cha. Skulle de mon have haft noget specielt tøj på eller sat håret anderledes, inden de kom derhen? Usikkerheden kommer frem fra både Frøken Ignora og Mister Georg. Passer de mon ind på danseskolen? Dette ringer genklang ud i salen, for der er mange blandt publikum, som lige er startet i skole og de ved godt, hvor svært det er at være et nyt sted.

Heldigvis kommer Latino-Leif og begynder undervisningen. Han forklarer, at i dans er det manden, som fører an, hvilket Frøken Ignora syntes er uretfærdigt. Hun foreslår derfor, at hende og Mister Georg kan skiftes til at føre an. Et lille spadestik til en dialog om ligestilling efter forestilingen måske? Mister Georg syntes om at lære de nye dansetrin, mens Frøken Ignora hellere vil lade sig føre an af musikken end af Mister Georg.

Tilbage i vandtårnet finder Mister Georg ud af, at han gerne vil flytte ind hos Frøken Ignora. Han vil lave garagen om til øvelokale, så han kan blive Stridstrups sejeste rockmusiker. Det syntes Frøken Ignora bestemt ikke er nogen god ide, da der bor nogle farlige spøgelser i garagen. Frøken Ignora er meget bange for spøgelserne, som bliver bragt til live gennem lys og lyd bag en lukket dør. Det er et meget fint dramaturgisk greb, da det så er op til publikum at gøre dem så uhyggelige, som de kan klare i deres egnet fantasiunivers. Men det er bestemt så hårene rejser sig, og kulden løber ned at ryggen, og jeg mærker, at min lille ledsager trykker sig ind til mig. Hvorfor er der egentlig spøgelser i garagen? Er det Frøken Ignoras usikkerhed, ensomhed, fantasi eller noget helt andet?

Anemonen har med forestillingen Frøken Ignora og Mister Georg skabt et teaterrum med god plads til at reflektere og forundres. Der er mange spørgsmål, som melder sig, blandt andet om venskaber, kærester, ensomhed og døden.

Der er plads til de store følelser i hver ende af følelsesregisteret. Det bliver så fint transporteret ud over rampen til publikum, som spejler dem tilbage på scenen. Frøken Ignora har det sjovt på scenen. Publikum har det sjovt i salen. Mister Georg bliver ked af det. Publikum føler, Ignora er tarvelig.

Det er en forestilling, der som Frøken Ignora er helt sin egen og som kan stå på egne ben, mens den samtidig også er åben for at spille op til sit publikum og dele teaterrummet med dem.