Det kræver is i maven at gå ind og se opsætningen af en klassiker. For tænk nu, hvis den er ændret til ukendelighed? Heldigvis bliver du ikke skuffet over Dirty Dancing, som i 2020 er opsat af Musikhuset i Aarhus og One and Only Musical Teater. Hovedrollerne varetages af folkekære Silas Holst og Mathilde Norholt. Det er en forestilling, som ved, at publikum ved, hvad der vil ske. Derfor ser vi også Holst sende publikum et indforstået grin, lige før han leverer den ikoniske ”Nobody puts Baby in a corner”-replik.

Historien er stadig den samme som filmforlægget fra 1987: Rigmandspigen Baby møder arbejdsklassedanseren Johnny, og alle er naturligvis imod deres forhold. Men kærligheden har som bekendt transformerende kraft, og pigen bliver til kvinde, mens drengen bliver til mand. Samtidig lærer de to af hinanden: Baby smider barndommens naivitet, mens Johnny lærer at stå på mål for noget. En enkel, men charmerende fortælling, som stadig er let at relatere til.

Samme aktualitet finder vi også i de større begivenheder og temaer, der udgør bagtæppet i både filmforlægget og musicalen. Vi befinder os i 1963, altså en tid med store sociale, politiske og racemæssige omvæltninger. Flere af temaerne – kønsroller og sortes rettigheder – står lige så højt på dagsordenen i dag. Det kan aflæses direkte i musicalen. Selvom opsætningen generelt er enormt tro mod filmforlægget, helt ned til replikker og gestik, rummer den også enkelte nye scener. For eksempel skal hotelejerens selvfede nevø, Neil, måske sydpå for at gå med i de sortes demonstrationer for borgerrettigheder. Dertil kommer at der er sorte skuespillere blandt castet.

På den kønspolitiske front er Babys mor opgraderet fra en lidt tomhjernet lægehustru til en skarpsindig kvinde, der tæver sin mand i skak og hurtigt lurer, når han har hemmeligheder for hende. Personligt kunne jeg sagtens have undværet opdateringerne, men der er sikkert mange, der er glade for, at selv klassikere følger med tiden.

Udover selve kærlighedshistorien er Dirty Dancing kendt for fandenivoldsk dans og et fængende soundtrack, blandt andet den prisvindende ”(I’ve Had) The Time of my Life”. Dét får du også her, og du har god chance for at drive personen i sædet foran dig til vanvid med dine rytmiske vip med foden.

Silas Holst og Mathilde Norholt fungerer rigtig godt i rollerne som Johnny og Baby. Holst fanger smukt det sårbare bag Johnny Castles hårde facade, og hans udseende leder tanken hen på Patrick Swayze. (Takket være lidt hårfarve). Norholt personliggør Babys rejse fra naiv lillepige til selvstændig kvinde. Samtidig passer hendes krøllede hår og spurvefysik eminent til rollen, fordi vi straks ser Jennifer Grey for os. Endelig klæder Holst og Nordholt simpelthen bare hinanden.

Andre skuespilpræstationer skal også fremhæves. Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen er en herligt tro kopi af den filmskuespiller, der spillede Lisa, Babys dullede storesøster. Det gælder både hendes styling og hendes urkomiske opførsel af Lisas hula-sang, der nok skal sprænge en trommehinde eller to. På samme vis bidrager Jeff Schjerlund til komikken i rollen som hoteldirektørens dengsede nevø, Neil, der tror, at vandede vittigheder og to hoteller lokker kvinderne til.

Scenografien overrasker positivt. Den er så tæt på filmen som muligt, men opnår især ligheden takket være projicerede billeder på bagvæggen. På den måde er opsætningen i stand til at give os meget vellignende versioner af ikoniske scener som balancedansen på træstammen og træningen af løft i vand. Dét i sig selv trak latter og begejstring fra publikum, som trods corona-reduktion formåede at levere det ene storbifald efter det andet i Musikhusets store sal.

Musicalen har faktisk været sat op i Danmark før. Succesen var så overvældende, at den nu vender tilbage. Der nye blandt castet, men også gengangere såsom de to hovedrolleindehavere. Endda selvom Silas Holst må være en travl mand for tiden, med deltagelsen i tv-programmet Vild med dans ved siden af.

Bærer du også på nostalgiske minder om den oprindelige Dirty Dancing og forelskede dig i Patrick Schwayze, kan du trygt genopleve det hele i denne forestilling. Du får, hvad du forventer – plus den ekstra energi, det giver at se noget live.