Mimeteateret har rødder i den græske og romerske antik, hvor det beskæftigede sig med alvorlige dagligdags spørgsmål til underholdning og eftertanke. Vi kender det fra Tivolis Pantomimeteater, der år efter år glæder publikum med sin italiensk inspirerede Comedia Dell ‘Arte-forestilling om Harlekin og Columbine, hvor kærlighedens forhindringer og genveje anskueliggøres gennem en fast rollefordeling.

Mette Rønne fortsætter denne tradition i sin nye forestilling, der er en ”hyldest til fantasien og de drømme, vi endnu ikke har mistet.”
Og hvordan ser disse drømme ud, når livet leves forfra og forstå bagfra?

Det handler om kvinden, der drømmer om arbejde, bryllup, børn – de obligatoriske to - der opfylder moderlykken - og så lige en tredje knap så ønsket graviditet, der til overflod bliver til tvillinger. Der peges på rutinerne, der følger med. Børnene flytter omsider hjemmefra og så venter alderdommens nedtælling af mobilitet, men drømmene er der stadig og nu handler de om at være ung og fri af konventionens forventninger.

Hvad betyder denne dagligdags fortælling, når det er skuespil uden ord, der skal materialisere de store eksistentielle spørgsmål, som teatret beskæftiger sig med, når det er bedst?

Det anskueliggør Mette Rønne i et aristotelisk forløb, hvor frigørelse kræver indsigt i konventionernes forførelse om at leve op til normen. Der mimes ingen rigtige løsninger, men netop drømmenes veje og vildveje og at frigørelse ofte forudsætter bagklogskabens erkendelse.

Mette Rønne optræder i sort på en enkel scene med sort baggrund og blot en taburet, som eneste rekvisit. Enkelte gange er der lidt musik til at understrege en situation, men det er kropssproget i rummet og ansigtets udtryksfuldhed, der bærer forestillingen.

Den velkomponerede mimen inviterer til en dialogisk medleven, der stiller store krav til skuespilleren, for at kunne inviterer til publikums indlevelse.

Det krav indfrir Mette Rønne med en virtuos timing og et kropssprog uden klichéer, for nok er det underholdning, men det er også alvor.

Forestillingen varer 45 minutter og hvert øjeblik har fylde. Det er moderne mimeteater i særklasse. HOMAGE er udviklet i samarbejde med Daniel Lill og Carsten Eskelund. Hans Rønne har fungeret som konsulent på forestillingen.