Karantæne hedder Det Kongelige Teaters ny forestilling. Det er det den handler om, vores allesammens karantæne. Skuespillere, instruktører, scenefolk, musikere, balletdansere – og os publikum, dig og mig. Alle blev vi sat i isolation af sundhedsmyndighederne/politikerne. Bliv hjemme, sprit af og hold afstand, manede Mette Frederiksen d. 11 marts 2020, hvor hun ”lukkede landet ned”. Corona-virussen tvang os til isolation. Den sociale nærkontakt var nul. Heldigvis giver smart-tv, IPad, IPhone og web-cam en slags elektronisk erstatning for menneskeligt samvær. Og det er denne tekniske mulighed Anna Schulin-Zeuthen og Eirik Sæter Stordahl har udnyttet i deres manuskript og iscenesættelse af teaterstykket Karantæne.

”Har du popcorn og cola klar”, er den første replik du hører, mens to småforvirrede pigeansigter kæmper med at opnå en it-forbindelse. Fem skuespillere og instruktører, sidder hver især, i deres respektive hjem foran webkameraet. Det er den tekniske udfordring/forudsætning for forestillingens tilblivelse. Nogen gange er alle fem på skærmen, nogen gange kun to.

Vi følger kronologisk en lille kærnefamilies skærmkontakt fra 6.marts til påsken. Et ægtepar med tre voksne børn skærmsnakker sammen om bryllupsinvitationer, med en Coronakrise, der lurer i baggrunden. Ellen, den mellemste søster, bor i Århus og skal giftes med Mads, der pt. er i Spanien. Endnu længere væk er lillesøster Ester, der fra sin computer i Rio de Janeiro ikke virker særlig Corona angst. Det gør storebror Erik derimod, han har fulgt godt med i smitteudviklingen, taler om de særligt truede grupper, de kronisk syge og de gamle. Onkel Claus, er svagelig og udsat, han bør nok ikke inviteres, mener han.

Så bliver isolationen total. Brylluppet aflyses, brudgommen er nu smittet i Spanien og Ediths flymuligheder tilbage til Danmark synes små. Statsministeren og Dronningen taler med store bogstaver til hele det danske folk: udvis samfundssind, hold afstand og sprit. Vi er alle i den samme synkende båd. Også de fem på skærmen erkender nu alvoren, som bliver sat på en ekstra svær prøve, da farbror Claus dør (dog ikke af Corona!) – skal man trodse regeringens henstillinger og deltage i begravelsen?

Karantæne er i bogstavelig forstand et hverdagsdrama, hvor alle konflikter og konfrontationer er velkendte fra vores eget isolations refugie. Den berømte fjerde væg er skærmen. Vi er tilskuere på den femte skærm. Langsomt dannes de enkelte karakterer, afdækkes gennem den klassiske konfrontation med problemer opstået omkring smittefare og isolationen. Ægteparret Jens Jørn Spottag og Tami Øst har, som mange danskere, valgt isolationen i sommerhuset. Nok savner de børn og venner, men nyder have og natur. Først med spørgsmålet om deltagelse i Claus begravelse bliver Corona krisen for alvor smertefuld. Begge har på skærmen en solid troværdighed som bundsolidt ægtepar (hvad de også er i virkeligheden – og dermed i fælles isolation).

Erik, den bekymrede alvorsfulde skolelærer, bliver godt forsvaret af Mikkel Arndt, ikke mindst i sin bekymring for at faren, som diabetiker og ældre, skulle blive smittet. Esther, Lucia Vinde Dirchsen, og Ellen, Sicilia Gadborg Høegh, begge bekymrede og samtidig, i gensidig søsterkærlighed, løsslupne, når de sammen fejrer Ellens polterabend pr. skærm. Forenet i påskens gækkebreve og æggepusteri, slutter familiens Corona skærmridt og dermed vores voyeurisme – lidt før statsministeren slækker på isolationskravene og ”åbner op”.

Et teatereksperiment, hvor skuespillerne sidder på hver deres it-pind og spiller på livet løs. Helt overdådigt (og lidt overflødigt) bliver det, når kapellets musikere og to balletdansere til sidst går solo på skærmen. Karantæne er et ærligt tidsbillede, der vil blive stående som et historisk fotografi af en helt unik periode, hvor en række givne samfundsfunktioner blev stoppet og vi alle gik i karantæne. Kulturen gik i nul, men en række kulturinstitutioner, herunder teatret og valgte, tvunget af omstændighederne, at afprøve nye alternative former. Spændende at se, hvad det bringer med sig ind i en Corona fri tid – når den så end måtte komme. Imens en opfordring: stream Det kgl. Teater – og få god skuespilkunst på skærmen og få bekræftet din egen situation.