Stephen Sondheims Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street er den mest skræmmende musical, der findes. Den er skræmmende med sin histore om mord, hævn og kannibalisme. Den er skræmmende imponerende med sine musiske smukke, komplekse kompositioner og djævelske grusomme lyrik. Den er skræmmende med sine fascinerende skrævvredne karakterer og voldsomme scener, der kan være udfordrende at få til at fungere på en scene. Det er med andre ord en skræmmende stor opgave at løfte dette unikke værk. Men når det bliver gjort korrekt, er resultatet uovertruffent på alle niveauer og skræmmende fantastisk.

Det er lige præcis sådan, Det Kongelige Teaters opsætning af Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street blev leveret til et publikum, der blev blæst væk af denne “once-in-a-life-time" oplevelse.

Caroline Chaney har instrueret denne medrivende opsætning af Sweeney Todd. Den er fyldt med enestående sangere, som alle leverer deres roller med gysende overbevisning. De ER deres karakterer.

Plottet i denne grusomme musical udspiller sig omkring barberen Benjamin Barker. Han vender tilbage til London under navnet Sweeney Todd, efter han er blevet fængslet i femten år i Australien på forkert grundlag. I London fortæller hans tidligere nabo Mrs. Lovett, at dommer Turpin havde voldtaget og udnyttet Todds kone, Lucy, efter at have sendt Todd i fængsel. Turpin havde også adopteret Todds nu femten år gamle datter, Johanna, som sin egen datter.

Todd beslutter sig for at få hævn over dommeren Turpin ved at dræbe ham. I forberedelse til sin hævn etablerer han en ny barbersalon for at lokke potentielle kunder til. Og én efter én myrder Sweeney Todd sig vej til at lokke dommeren til. Mrs. Lovett, den evige opportunist, beslutter, hun vil slutte sig til Todd ved at indbage de uskyldige ofre i hendes tærter. Hvad der før var de værste tærter i London, bliver nu så populære, at folk står i kø for at smage en af de lækkerbiskner, hun bager.

Baritonen Palle Knudsen er parret op med mezzosopranen Susanne Resmark. Sammen puster de liv i Sweeney Todd og Mrs. Lovett, som begge er forestillingens hjerte. Palle Knudsens Sweeney Todd er mere hjemsøgt af anger end af ren djævelskhed, hvilket gør ham både sympatisk og skræmmende på én gang. Mrs Lovett bliver portrætteret med en længsel efter kærlighed, blandet med rablende vanvid og uhyre morsom komik af Susanne Resmark. Begge sangere har en fantastisk kemi og var formidable gennem hele forestillingen. Det kræver sit at forvandle de groteske, dystre karakterer til troværdige livsstykker.

Det Kongelige Teaters opsætning af Sweeney Todd er sat uden for sin historiske samtid. Vi befinder os i en scenografi fra 1980’ernes London, på hvad der minder om det psykiatriske hospital fra Gøgereden med oversygeplejerske Ratched ved roret. Alt er gråt, slidt og kummerligt. Synet er skabt af Colin Richmond, der samarbejder med lysdesigner Chris Davey. De har udviklet denne på sin vis minimalistiske scenografi med gamle, rustne containere, der lukkes op og inviterer os med ind til Todds barbersalon, hjem hos den uskyldige Joanna og ikke mindst ind hos den katolske selv-flagellerende dommer Turpin.

Scenografien rammer dig fra det øjeblik, du sætter dig i de blå plyssæder i Operaen. Der er noget uharmonisk, noget ubehageligt over den. Det er en følelse, som bliver hængende hos dig under hele forestillingen. Der er et møde blandt de sjældne. Der er noget filmisk over det. Det er noget, der sætter sig på nethinden.

Der er ingen tvivl, at det er en sublim opsætning af Sweeny Todd. Den er skarp som et barberblad og delikat som en af Mrs Lovetts kødtærter. Det er den forestilling, du bare ikke må gå glip af. Det er her og nu, du har chancen for at overvære den. Grib den!