Lyset over Skagen Danske Musicals
Anmeldt 27/9 2019, 18:21 af Hans Christian Davidsen
Underholdt med middelmådighed
Underholdt med middelmådighed
« TilbageMusicalen er en genre, der kan trække folk af huse. Her er besøgstal, som andre kulturbegivenhder blot kan drømme om.
Lyset over Skagen er en ny opsætning af den danske musical, der havde premiere i 2007. Den gik dengang nedenom og hjem, og ligesom i mange andre sammenhænge var det også her finanskrisen, der fik skylden.
En fordel ved musicalgenren er, at man ikke behøver at have særligt høje forventninger til den. Indholdet er ofte melodramatisk. Sentimentalitet og patos er virkemidler, og der synges, spilles og musiceres lige ind i publikums solar plexus.
Lyset over Skagen er mættet af musik, der er skrevet lige efter bogen. Kompositionerne holder forestillingen kørende i over to timer, men bagefter kan man faktisk ikke huske én eneste melodi, fordi den ligner så meget andet. Ind imellem er en stump af noget musik, man synes, man har hørt et eller andet sted før. Men plagiat slipper man ikke godt fra, slet ikke i disse digitale tider, så komponisten har sørger for at dreje temaet over på et andet og ret ligegyldigt tema.
Ikke overraskende
Teksterne er forudsigelige og ikke særligt opfindsomme, indholdet let forståeligt og ikke overraskende: Kontrasterne i skagensmalerne P.S. Krøyers og Michael Anchers ægteskaber ligger lige for. Mens Michael Ancher levede i harmoni med sin malende ægtefælle, Anna Ancher, var der knas i forholdet mellem P.S. Krøyer og hans Marie. Søren - som han blev kaldt blandt venner og også i stykket - gav ikke megen plads til sin bedre halvdel. Han drak i perioder tæt og var maniodepressiv.
Så var det, at den svenske komponist Hugo Alfvén så sit snit til at score Marie. Kontrasten mellem de to ægteskaber er den gennemgående tråd i musicalen, og imellem er der indlagt nogle underholdende og selvstændige arrangementer og optrin om for eksempel livet mellem kunstnerne og lokalbefolkningen i Skagen.
Middelmådigt
Musicalens forlæg er middelmådigt, men man er ganske godt underholdt, især takket være fire velsyngende aktører i hovedrollerne: Tomas Ambt som P.S. Krøyer, Silke Biranell som Marie Krøyer, Jesper Lundgaard som Michael Ancher og Nicoline Siff Møller som Anna Ancher. Joachim Knop får ind imellem også rum til at folde sig ud som Hugo Alfvén, og Anders Bircow veksler udmærket mellem fiskeskipper og italiensk kok.
Scenografien er der ikke gjort meget ud af. Scenens baggrund med blå farve er kendt fra malernes blå time, og ind imellem kommer naturligvis staffelier og en rosenbusk, som vi kender den fra P.S. Krøyers billeder. Mere behøves heller ikke.
Der er levende orkester med på turneen. Otte mand, der - hvis der ikke er orkestergrav - sidder at andet sted end direkte ved siden og har monitor- og lydforbindelse til scenen.
Lyset over Skagen er syngespil, der ikke tilfører genren noget nyt eller spændende overhovedet. Alligevel er man ganske godt underholdt. Især når man ikke har de store krav til dybde - eller mangel på samme - i en musical.