I 50 år, sådan cirka, har musicalen, The Rocky Horror Show, underholdt og chokeret publikummer over hele verden. Det er svært at tro, at sådan et bizart stykke skulle overleve 70’erne, men her er vi altså. Alle aldersgrupper, uanset af køn og status, var til stede, da Aarhus Teater opførte verdens underligste teaterstykke i starten af maj.

Historien følger det nygifte, ærkeamerikanske og uskyldige ægtepar, Brad og Janet (dammit), som får deres dæk ødelagt på en øde vej i en forfærdelig storm, og – som i alle af de vidunderlige B-film, der er blevet udgivet i 50’ernes USA – ender med at søge efter ly i et slot. Her bor den forfærdelige videnskabsmand og transvestit, Frank N Furter, som afslører sin seneste kreation: den meget muskuløse og akrobatiske Rocky. Naturligvis ender Brad og Janet (dammit) med at kaste sig ud i ting, de slet ikke havde regnet med.

I rollen som Frank N Furter ser vi den utrolige Jacob Madsen Kvols, som formår at holde hele musicalen sammen med sin præstation og stjæler hver scene, han er i. Med tillid spankulerer han op og ned langs scenen med perfekt komisk timing. Det er ikke en let rolle, men han er mere end klar til at grave sig ned i rollen, og publikummet æder det hele op. Sweet Transvestite er en glimrende sang at blive introduceret på, mens I’m coming home er én af højdepunkterne – en hjerteskærende og sød sang, som viser Franks mere skrøbelige side, noget som Kvols brillerer i.

I rollerne som Brad og Janet (dammit) ser vi Mathias Flint og Marie Marschner, som virkelig har god kemi sammen. Deres udvikling fra uskyldige teenagere til deres seksuelle opvågning er en på én gang aparte, men utroligt underholdende rejse i bedste sorte humor-stil. Det som også bidrager til et kollektivt fællesskab, så man føler Brad og Janets (dammit) forvirring og ekstase, er inddragelsen af publikummet med diverse rekvisitter, men også beslutningen om at synge på både dansk og engelsk, så man kunne synge godt med på sangene.

Denne anmelder havde ingen anelse om, at der var en kultur med at bruge rekvisitter, når man så The Rocky Horror Show, men det virkede, som om alle til stede var med på idéen. Man kunne også tilkøbe sig et såkaldt ”Rocky Horror-kit”, hvor alle rekvisitter lå klar til brug, men også instrukser om, hvornår man skulle bruge dem, eller hvornår man skulle være med på Time Warp-dansen. Da stykket var færdigt, var hele gulvet fuldstændig dækket af konfetti, og mon ikke 90 procent af publikummet var en smule sprøjtet til af vand fra medbragte vandpistoler? Derudover var der også tradition for, at man skulle buh’e af Fortælleren, når han kom på scenen, og skuespilleren, som stod for denne svære opgave, tog det hele i stiv arm uden at bryde sin rolle på et eneste tidspunkt. Traditioner som disse havde denne anmelder aldrig oplevet før, men det var en festlig oplevelse, som gjorde, at tiden gik ufattelig hurtig.

I rollen som Riff-Raff ser vi Simon Mathew, en af de bedre og komiske roller i dette stykke. I rollen som Magenta ser vi Sofia Nolsøe, som giver os en smuk udgave af Science Fiction/Double Feature til at åbne showet med. Hun har også et godt makkerskab med Riff Raff, hvor de begge to får lov til at udleve alskens seksuelle nedværdigheder – på den sjove måde, naturligvis.

Men stykket er ikke perfekt. Nogle af musiknumrene føles en anelse forældet, især Eddie/Elvis’ rocksolo, som er svær at forstå i nogle øjeblikke. Selve musicalen starter også temmelig abrupt og undertegnede havde svært ved at finde ud af, hvor vi befandt os henne, men i det øjeblik Brad og Janet (dammit) punkterer deres dæk og ankommer til slottet, bliver kulisserne meget imponerende at se på. Især er Frank N Furters laboratorium noget af et sci-fi-syn.

Vi kommer selvfølgelig ikke uden om sangen Time Warp, hvor publikummet spiller en vigtig rolle. Dem der havde valgt at klæde sig ud var utroligt veloplagte, når man skulle danse med på sangen. Selv hvis modet svigtede nogle her og der, var de stadig en del af showet, og det må jeg sige er musicalens største styrke. Det er lige meget, hvor strømlinet eller obskur, du er, så er der altid plads til dig i The Rocky Horror Show – og der var bestemt plads til alle, da den blev vist på Aarhus Teater.