- Vi har glædet os til at komme hertil. Det er noget helt specielt at være her, sagde Ghita Nørby, da hun i selskab med fløjtenisten Michala Petri og guitaristen Lars Hannibal kom til Flensborghus med forestillingen Musik & Eventyr. Ghita Nørby begrundede ikke, hvad der skulle være specielt ved aftenen i netop Flensborg, men siden aftenenes tekster især var af H.C. Andersen, lå det ellers lige for: Andersen havde en særlig tilknytning til Tyskland og hertugdømmerne. Han var ofte i Flensborg, hvor han overnattede på to hoteller, der nu ikke længere eksisterer: Hotel Rasch og Hotel Stadt Hamburg, begge i byens centrum. Han var også med ved indvielsen af Istedløven i 1862, og var meget led ved situationen. Han mente ikke, det var særlig smart at hovere på den måde oven på en borgerkrig, og i øvrigt nægtede man at afsynge hans afdæmpede I Danmark er jeg født.

Musik flettet ind
Ghita Nørby har af flere omgange turneret med Michala Petri og Lars Hannibal, der flettede musik ind imellem Ghita Nørbys fremragende oplæsning af blandt andet Andersens eventyr. Ind imellem Andersen-eventyr som Sommerfuglen og et udvalg af Johannes Møllehaves gendigtning af La Fontaines Fabler hørte vi blandt andet den berømte engelske folkesang Greensleeves og Johann Sebastian Bachs smukke Sonata i F-Dur, og i Andersens Nattergalen var musikken naturligvis lagt ind i fortællingen om den mekaniske nattergal, der ikke sang så smukt som den ægte nattergal - nej, Michala Petri spillede med vilje falsk og uden virtuositet.

Den italienske barokkomponist Corelli lavede variationer over den iberiske folkemelodi La Folia, som blandt andet også den dansk-tyske komponist Kuhlhau hentede akkorder fra til musikken til Elverhøj. Corellis variationer over temaet ladede op til Ghita Nørbys inderlige oplæsning af Andersens Historien om en moder, hvor en mor hver gang må betale med det uerstattelige for at nå sit barn i dødsriget - selv sine øjne må hun sælge. Hvad er det, H.C. Andersen vil fortælle med denne vel nok verdens sørgeligste historie? Det kan jo næsten ikke blive værre.
- Da jeg var barn, ville jeg simpelthen ikke høre den historie. Jeg kunne ikke fordrage den. Jeg syntes, den var grusom, fortalte Ghita Nørby.
Men i en moden alder mener hun, den handler om selviskhed, grådighed og egoisme.

Alting koster penge
- Alting koster jo penge. Der er altid en regning parat. Historien om en moder er fuldstændig vores tid. Det er jo vores liv, H.C. Andersen taler om: Menneskedyret - det værste dyr i verden, sagde Ghita Nørby.

Nu var H.C. Andersen pudsigt nok en person, der nødigt tog sin egen pengepung op af lommen. Han elskede at leve på andres regning. Kost og logi hos konger og hertuger var noget, som Andersen skattede - og han brød sig bestemt ikke om at skulle betale for at overnatte på et hotel som i Flensborg. Byens købmænd kaldte han for “kræmmere”, og han opholdt sig ikke længere i byen end højst nødvendigt. For her skulle man jo betale.

Hvilket ikke gør hans historie ringere.

Løftede fortællingerne
Ghita Nørby løftede fortællingerne til langt over gulvniveau med en ofte dramatisk diktion med overbevisende timing og nuancer i stemmens klang. Og så oven i købet med en klarhed og en tydelighed. Ak ja, et værdifuldt levn fra gamle dage, fra tiden før moderne danske film, hvor man ofte ikke kan høre, hvad skuespillerne mumler.

Til Klods-Hans spillede Michala Petri smukke variationer over Gestern Abend war Vetter Michel da - en østrigsk folkemelodi med gentagelser af det samme motiv - på sopranblokfløjte, og til sidst fik Se&Hør og de andre sladderblade et svirp af én som selv har været der: Ghita Nørby boltrede sig i den giftige hønsegård med Det er ganske vist!. Voksne kan også lide højtlæsning - også selv om det er fortællinger, vi har mange gange før. Blot det bliver gjort på den rigtige måde.