Far’ på færde er Comedieteatrets allersidste forestilling.

Efter ti år med ren og skær morskabsteater lukker Comedieteatret. Det er blevet til for meget slid for for få penge, og når enderne ikke vil mødes, må komedien slutte, som det hedder i afskedsprogrammet til Far’ på færde - en velspillet forviklingskomedie, der er på danmarksturné indtil midten af marts.

I 2006 gik Jeanne Boel, Karsten Jansfort, Henrik Lykkegaard, Thomas Mørk og Pernille Schrøder sammen om at skabe et teater med komedier af karat. Hvert år har danske teaterforeninger gennem Comedieteatret kunnet give deres publikum noget at grine af, i form af især danske udgaver af morskabsteater fra Londons West End. Hvert år har de medvirkende spurgt sig selv, om de skulle tage en sæson mere - for det var med knofedt og uden nogen form for offentlige tilskud, at Comedieteatret har sat sine forestillinger op. Blandt produktionerne har været Hvor svært kan det være?, Røg i køkkenet og Rent mel i posen - komedier, der kører den helt igennem med misforståelser, forvekslinger, sidespring og lig i lasten. Både til det hylende morsomme, men også blot til de små, gedig­ne grin.

Far’ på færde er en typisk Alan Ayckborn-komedie - hvilket vil sige velkonstruerede historier, der udstiller den moderne middelklasses nogle gange temmelig vanvittige liv. Her er løgne og bortforklaringer i stribevis, tomgangssnak og smalltalk, hvis eneste formål et er, at ingen skal nærme sig den meget varme grød.

To par vikles godt og grundigt ind i hinanden - på falske præmisser.

Der er det midaldrende ægtepar Inger (Jeanne Boel) og Jørgen (Karsten Jansfort), hvor Jørgen har en affære med den unge sekretær Hanne (Christine Gaski). Hanne er til gengæld ved at komme ind i et seriøst forhold til sin jævnaldrende Peter (Paw Henriksen), som hun er nødt til at stikke en plade. Nødløgnen bliver præmissen for en bizar vildfarelse: Peter havner i en elegant villehave i Humlebæk nord for København. Han tror, han er på besøg hos Hannes forældre, men det er i virkeligheden hos hendes elsker, den midaldrende direktør, der er hendes chef.

Forestillingen har en noget træg begyndelse. Det varer længe, før fundamentet for komedien er på plads. Lystspillet er gennemført fordansket af Henrik Lykkegaard: »Hvor er mit skuffejern?«, råber han i haven, når lokummet brænder. Som så ofte i forviklingskomedier tipper magtbalancerne og alliancerne konstant.

Når bukserne er ved at blive trukket af den midaldrende Jørgen med alle hans løgne, går han gerne til modangreb og river andre med ned i sølet for at kunne få sig selv op.

Man er godt underholdt med to erfarne kræfter som Karsten Jansfort og Jeanne Boel, der får frisk og yngre mod- og medspil af Christine Gaski og Paw Henriksen. Forhåbentlig fylder yngre kræfter hullet ud efter Comedieteatret. Teater er ej blot til gavn, men også til lyst.