Mange af os kender til mindst en af den engelske forfatter Jane Austens romaner om kærlighed og ægteskab, og her er Fornuft og følelse fra 1811 en af de mest ikoniske – om ikke andet så på grund af Ang Lees prisvindende filmatisering fra 1995 med Emma Thompson og Kate Winslet i hovedrollerne. Nu springer Aarhus Teater så ud i det med en stort opslået opsætning af netop Fornuft og følelse.

Lad det være sagt med det samme: Hvis man drømmer om en dramatisering, hvor følelserne og tematikkerne udforskes lige så seriøst som i romanforlægget (eller ovennævnte film for den sags skyld), så får man en lang næse.

Det er det anerkendte teaterægtepar Peter og Maj-Britt Langdal, der sammen har omarbejdet klassikeren, og blot få minutter inde i forestillingen bliver det tydeligt, at vinklen her er en anden: Det er humoren og komikken, der bærer værket hele vejen igennem. Faktisk føler man sig hurtigt hensat til en Holberg-komedie, hvor falde-på-halen-komik og burleske scener dominerer. Især når de – indrømmet – meget underholdende figurer Sir John og hans svigermor Mrs. Jennings (spillet af Anders Baggesen og Birgitte Raaberg) indtager scenen.

Problemet er, at det hele tiden er i fare for at blive for meget. Samtlige skuespillere bruger størstedelen af tiden på at råbe, hvine og løbe rundt på scenen. Det er sjovt til tider, ja, men prisen er, at det bliver på bekostning af alvoren og indlevelsen. Når der i 2. akt endelig kommer nogle alvorlige scener, såsom dér hvor storesøster Elinor våger over sin dødssyge lillesøster, så er det faktisk svært at komme i det gear, der hedder medfølelse. Vi har simpelthen vænnet os til den letbenede humor. Det er ikke fordi, der ikke er humor og ironi i Austens forlæg; i stykket her har man bare valgt at blæse det ud af proportioner – næsten som om man var bange for, at folk ikke ville forstå historiens tematik eller ville kede sig under dialogerne.

Skuespillerne er der dog ikke noget i vejen med. De giver den hele armen. Sofia Nolsøe spiller den realistiske Elinor, mens Cecilie Stenspil, kendt fra TV2-serien Badehotellet, spiller den passionerede og impulsive Marianne. Elinors afdæmpede fornuft drukner dog lidt i al den hurlumhej, der hele tiden er på scenen. Det er bestemt ikke Nolsøes skyld; hun får bare ikke taletid.

Mændene, der bejler til de to kvinder, er også interessante: Jesper Duponts fortolkning af Edward er kejtet på den nuttede måde, Jacob Madsen Kvols’ Oberst Brandon bruger sin lange krop til stor fysisk komik, og Simon Krogh Stenspils Willoughby kan breakdance. Endelig har Langdal-makkerparret valgt at give familiens yngste søster, Margaret, en fremtrædende rolle, hvor hun løbende agerer som historiens fortæller – en stor rolle, som hun klarer flot.

Både lyd og lys bruges kreativt igennem stykket, og skuespillernes dragter fremstår autentiske og smukke. Scenografien er holdt enkel og med ganske få rekvisitter, der bæres ind og ud af scenen konstant, hvilket nok også ender med at bidrage til det lidt forjagede indtryk, som Fornuft og følelse her giver – til trods for at stykket varer hele 2 timer og 45 minutter. Enkelte scener kunne sagtens have været skåret bort.

Skal man så gå ind og se forestillingen? Ikke hvis man er dedikeret fan af originalen eller er ude efter en seriøs udforskning af tematikken fornuft kontra følelse og kvinders livsvilkår i 1800-tallets begyndelse. Dertil er det for megen overflade og overforklaring. Men ønsker man bare en underholdende farce med en del gode grin undervejs, så skal Aarhus Teaters Fornuft og følelse nok gøre lykke.