Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer




Skylight Landsteatret
Anmeldt 3/12 2015, 11:00 af Hans Christian Davidsen

Kurt Ravn brænder igennem


Kurt Ravn brænder igennem

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den unge lærerinde Kyra Hollins har valgt ensomheden. Hun bor i en kold og spartansk lejlighed i Londons East End og arbejder som socialpædagogisk lærer på en skole for de dårligst stillede børn. Det lugter lidt af en selvretfærdig offerrolle.

I David Hares psykologiske teater, Skylight, har Kyra (Laura Drasbæk) forladt den succesrige, men også konservative og tilsyneladende lidt firkantede forretningsmand Tom Sergeant (Kurt Ravn) efter gennem seks år at have haft et forhold til ham. Dengang var han gift. Sidespringene blev opdaget. Nu er han enkemand og opsøger Kyra i hendes symbolsk iskolde lejlighed.

Det er her en dyst på både menneskelige og politiske holdninger begynder i Landsteatrets opsætning af David Hares stykke. Engang var Kyra elskerinden i en trekant og med i Tom Sergeants forretningsimperium, men forsvandt hurtigt for at blive socialt anfægtet. Tom Sergeant kalder hendes klosteragtige tilværelse for en “flugt” og “en livsangst”. Det grænser til en farisæisk hellighed. Mens Tom måske nok kan have en optimistisk enfoldighed, kan han dog fortsat elske og tillade nærhed. For hende bliver nærhed sårende. Så er det nemmere at have hjerte for mennesker, der er langt væk.Hvor ér denne del af forestillingen aktuel, selv om den allerede har været vist på danske teatre for godt 20 år siden.

Klar udtale
Men David Hare dømmer ikke. Som tilskuer kommer man uvægerligt til skiftevis at tage parti for begges holdninger. Dramaturgisk laver Hare et lille trick ved at lade sønnen (Kasper Stensbirk) møde op i Kyras lejlighed og stille sin far i en vis miskredit, som Kurt Ravn dog med formidabelt skuespil lader faren arbejde sig lidt ud af.

Med Kurt Ravn på scenen ser vi klasseforskellen mellem den ældre og den yngre generation af skuespillere. Ravn har en diktion samt et mundtligt og sprogligt overskud, der er helt vidunderligt at være vidne til i en teatersal. Han brænder simpelthen bare igennem med sin kraftige stemmeføring.

Ved siden af nestoren kommer de to unge til at fremstå som noget underlegne, selv om Laura Drasbæk får talt sig varm, jo længere stykket skrider frem. Kurt Ravn får en overbevisende sarkasme, men også klarsyn frem i den midaldrende mand. Her er nuancer og dybde i skuespillet.

Faste selvforståelser
Laura Drasbæks figur bliver kraftigt formet af den sigende scenografi, den usle lejlighed, og virkningsfulde kostume: sokker, sjasket trøje og bukser og mangel på forfængelighed. Hun mangler i perioder mimik, bevægelser, betoninger og interaktion for at brænde helt igennem på en teaterscene. Men kører den i andre perioder hjem med en næsten forfrossen personlighed.

Begge figurer har deres faste selvforståelse, som de nødigt ser anfægtet af modparten eller omverdenen. Her leverer Hare en skarp samfundsanalyse, for hvorfor er der i de vestlige samfund så mange, der vælger at bo alene?

Skylight er en intens og autentisk forestilling om kærlighedens landskab med et vid i sit menneskesyn. Den er tilmed underholdende, og med Kurt Ravn som en skarp aktør absolut værd at se.

191
Forrige anmeldelse
« Dig og Mig - Putting It Togethe... «
Næste anmeldelse
» Nødeknækkeren »