Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer




Historien om Den Blå Planet Aalborg Teater
Anmeldt 20/3 2015, 22:48 af Mia Rendix

Planeten blå


Planeten blå

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Aalborg Teater har en stolt og solid tradition for at producere originale og bredt appellerende forestillinger for børn og voksne, de såkaldte familieforestillinger. I denne omgang har man valgt at omsætte den meget roste og læste børnebog af den islandske forfatter Andri Snær Magnason. Bogen blev udgivet i 2000 og er oversat til over 20 sprog, lige som den har vundet en række priser: Bl.a. er det den eneste islandske børnebog, der har vundet den største islandske voksenbogpris, og for nylig blev den hædret med UKLA Award (United Kingdom Literacy Award) 2014. Det er altså en nyere skandinavisk klassiker indenfor børne- og ungdomslitteraturen, der tages fat på i Aalborg.

Grundlæggende er det en moderne fortolkning af den gamle Faust-myte oprindeligt skrevet af Marlowe og siden hen Goethe. Den gammeltestamentlige fortælling om Satan, som frister det svage menneske og tager sig dyrt betalt for menneskets grådighed og begær efter evig lystopfyldelse er gjort alderssvarende og tilmed sat ind i en mere nutidig kontekst med en ramme af klimaforandringer og temaet om, hvordan mennesket behandler miljøet. Forestillingen starter med at skitsere den paradisiske, før-syndefaldstilstand – her lever børn og natur i en harmonisk-organisk symbiose med gensidig respekt og trivsel.

Men balancen forstyrres og den lukkede idyl forstyrres af en udefrakommende voksen, Friske Frode, som lokker dem til at tage en bid af æblet: At flyve med støv fra sommerfugles vinger. Børnene er naturligvis ellevilde og kan ikke få nok, men for at blive ved med at have det sjovt er de nødt til at bruge hans besnærende opfindelse: Friske Frode sprayer dem med teflon så sommerfuglestøvet ikke forsvinder, og derved kan de blive ved med at flyve igen og igen. Samtidig sømmer han solen fast, så det aldrig bliver nat, og børnene befinder sig nu en evig forlystelsespark af lys og leg, som de vil have mere og mere af. Til gengæld glemmer de at respektere naturen, ligesom de glemmer at behandle hinanden ordentligt.

Som Doktor Faustus vil Friske Frode have betaling for at opretholde denne lykkerus: Flere og flere bidder af børnenes ungdomsbrønd, ligesom fastsømmelsen af solen gør, at en masse børn på den anden side af planeten lever i evigt mørke. Det er denne grumme skæbne, som de to protagonister Brimir og Hulda skal redde hinanden og deres venner fra. Via kløgt, snilde og en stor portion næstekærlighed forsøger vore to helte både at genoprette kosmos og redde livet for dem selv og de andre børn.

Aalborg Teater har realiseret denne evigt aktuelle, men også lidt unuancerede historie om de gode børn mod de onde voksne med brask og bram narrativt som scenografisk. Magnasons bog er blevet skåret til, så hovedpointerne står ultraskarpt, ligesom man med fantasi og kreativitet har skabt et teaterrum med smukke kulisser og imponerende stunts. Bl.a. inkorporerer de parkour on stage, som nok skal få friske piger og drenge til at gispe og klappe ivrigt. Det er en eventyrlig, men også noget naiv fortolkning af Faustmyten, som Magnason har skrevet og som Aalborg Teater har valgt som årets skole- og familietrækplaster. Man kan håbe at lærere og forældre efter tæppefald taler videre med børnene om historiernes nuancer og meget kategorisk optegnede værdier.

175
Forrige anmeldelse
« Lille mand hvad nu? «
Næste anmeldelse
» A Picasso »